Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forlange gode Grunde til at foretage Skridtet. Findes der nu
saa-danne, bortset fra den, at det er tvivlsomt, om et Flertal af de
gifte Arbejdere vilde ævne at sikre Fremtiden ved egen Hjælp, uden
at faa deres Levefod trykket for dybt ned?
Man kunde vistnok hente et ikke uvæsentligt Argument
fra en Undersøgelse af, om de Bidrag til Statens Indtægt, der
tilflyde den fra ubemidlede, staa i det rette Forhold til disses
Skatte-ævne. De foreliggende Oplysninger ere ganske vist ikke
tilstrækkelige til at afgøre, om de ubemidledes Bidrag udgøre lige saa mange
eller flere Procent af deres Indkomst end de bemidledes, naar alle
Statsskatter tages i Betragtning (direkte og indirekte). Men
herved er nu ogsaa at bemærke, at Indkomsten ikke uden videre
kan betegnes som en paalidelig Maalestok for Skatteævnen. Blandt
andet maa vel denne siges at ophøre, naar hin er gaaet ned til
et vist Minimum (Eksistensminimumet — det nødvendige
Underhold). I alt Fald er dette en i Praksis anerkendt Grundsætning i
de Lande, der benytte Indkomstskat som Statsskat1). Skal derfor
ved en saadan Undersøgelse Indkomsten afgive en nogenlunde
brugbar Maalestok for Skatteævnen, synes først hint Minimum
overalt at maatte frddrages. For vort Lands Vedkommende kunde
dette maaske ansættes til 400 Kr., 450 Kr. og 600 Kr. pr. Familje
respektivt i Landdistrikterne, Provinsbyerne og København;
selvfølgelig vilde Beløbet pr. ugift Individ være mindre. Der kan
disputeres om, hvorvidt Tallene ere heldig valgte, men for store
ere de under alle Omstændigheder næppe. Tænker man sig nu
Fradraget sket, er der straks ved første Øjekast meget, som taler
for, at en ikke ringe Del af de gifte Arbejdere i Forhold til
Skatteævnen give et større Bidrag til Statskassen, end der med
Rette kunde tilkomme dem. Naar saaledes vore gifte jordløse
Markarbejdere gennemsnitlig næppe en Gang turde have 400 Kr.
om Aaret at leve af — Værdien af Naturallønnen iberegnet —,
er det dog vel et Spørgsmaal, om en større Del af disse kan
betegnes som havende nogen Skatteævne. Derfor slippe de imidlertid
ikke lor Statsskat, idet de indirekte Statter jo ikke ere særlig
skikkede til, at der tages Hensyn hertil. For at holde os alene
til Tolden paa nogle af de almindelige Forbrugsartikler (Sukker,
Kaffe, Cichorie, Petroleum og Salt), kan man efter de af Prof.
Falbe-Hansen og mig, hver for sig, anstillede Undersøgelser nok *)
*) „Om almindelig Formue- o# Indkomst skat4 af X. G. Frederiksen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
