Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gifte jordløse Markarbejdere kun skulde have ringe Sky for at
kaste sig over paa det offentlige Fattigvæsen. Rigtigheden heraf
forudsat, blev jo Forklaringen søgt deri, at de først ere bievne
vænnede til at betragte den private Hjælp som noget, der faldt
af sig selv. Vilde nu ikke let den antydede Statshjælp komme til
at virke i samme Retning, ved at sløve Arbejderens Følelse af
eget Ansvar? Vel var der mindre eller ingen Anledning for ham
til at søge Fattigvæsenet under Sygdom eller i Alderdommen,
dersom Arbejderforsikring tænkes at være bleven almindelig paa
denne Maade. Men tilbage staar da den i vort Klima lange
Periode af Aaret, hvor de ikke faste Arbejdsmænd altid have
Vanskelighed ved at finde Beskæftelse.
Lad mig indskyde den Bemærkning, at det turde være
ønskeligt, om Daglønnen paa Landet kunde blive sat noget op
som det første Skridt. Nemlig under den tidligere berørte
Forudsætning, at den her forholdsvis — Hensyn taget til Forskellen
mellem, hvad det koster at gennemføre den samme LeVefod i By
og paa Land — ikke er saa høj som Daglejerens i Købstaden.
Blev da tilmed Lønningsformen (den blandede) forandret, og et
Bierhverv ved Hjælp af Husflid i den arbejdsknappe Periode
almindelig, lod det sig vel vente, at de gifte Markarbejdere kunde
undvære den private Hjælp. Men er en saadan Stigning af
Daglønnen til det nævnte Punkt ikke indtraadt i de gode Tider, har
man mindre Anledning til at vente den under de kritiske
Omstændigheder, hvorunder vort Landbrug befinder sig i Øjeblikket,
og hvis Vedvaren det synes at maatte imødese for el længere
Tidsrum. Ikke at tale om, dersom man, som tidligere antydet,
med Rette kunde gøre gældende, at Daglønnen paa Landet svarer
godt nok til det lidet intensive Arbejde, som her i Reglen præsteres.
For imidlertid at komme tilbage til det ovenfor stillede
Spørgsmaal, saa vilde den paagældende Foranstaltning snarere
være skikket til at styrke end sløve Arbejderens Følelse af eget
Ansvar. Som det atter og atter er fremhævet, er her nemlig kun
Tale om en Medhjælp fra det offentlige. Da denne som Betingelse
for sin Indtræden fordrer, at Arbejderen tager sin Del af
Omkostningerne ved Forsikringen — det vil sige i det Omfang, som
man under de gifte Arbejderes nuværende Vilkaar anser for
nogenlunde overkomligt for dem alle eller i det mindste for den
overvejende Del af dem —, kan Foranstaltningen kun ægge til
Selvhjælp. Derimod er der alt andet end nogen Spore til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
