Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad kommer egentlig disse gamle Jøder, Grækere og Romere os
ved? Athalie, Iphigénie, Cinna osv. osv.? Lad os tage vore nære
Bekendte under Behandling: samvittighedsløse og forgældede
Marquis’er, kæmpende Borgereksistenser . . ja lad os tage
Lystspillets snilde Tjæner og gøre ham — let og sølvbroderet i Kostume
— til en Spanier, hvorigennem den franske opadstræbende Bourgeois
tydelig glimter igennem.
Beaumarchais begyndte med at lave borgerlige Tragedier
som »Eugénie«. De lykkedes ikke, fordi han havde Overtro
paa det »tragiske«. Den store direkte Patos laa udenfor hans
Talents Rækkeævne. »Eugéne« er lutter Graad og Besvimelser;
Adelsmanden — der er gjort til Englænder og Søn af en Minister —
er sort som en Skorstensfejer, hans forførte Brud hvid som en
Snemand. I Lystspillet — det vildeste, hensynsløseste Lystspil i
Tanken, men med et snildt anlagt Draperi af Kaadhed og
farce-agtige Løjer over Satirens Nerver og Muskler — kom han ret til Orde.
Han begynder med »Barberen i Sevilla«. Grev Almaviva
har vor Sympati. Højt overragende staar han mellem de andre
Personer. Figaro, hans fordums Tjæner, den kløgtige Barber, der
har anvendt mere Kløgt til at tjæne Føden, end der er brugt i
Aarhundreder til at regere Kongeriget Spanien med alle dets
Kolonier, finder sig endnu i at agere Leporello for Don Juan.
Vel at mærke: Grev Almaviva er endnu ikke afsløret som Don
Juan. For godtroende Tilskuere kan han endnu gælde for en
romantisk Elsker, som synger Serenader under Rosinas Balkon.
Men det er Figaro, der besørger Guitarakkompagnementet. Har
man imidlertid stærk Tro, kan man endnu tro paa samme Grande
af Spanien og overse den Frivolitet, der overdufter det hele Stykke
som gennemtrængende Patchouli.
Man maa jo dog være skabt som en Hollænder, hvis man
ikke har Sympati for den glimrende, elskværdige Adelsmand (tilmed
er han gjort til Spanier, det lægger altid mere Romantik over
ham, end om han var gjort til fransk Marquis) overfor den gamle,
dumme, overtroiske Doktor Bartholo, som giver ny Opfindelser som
Kokoppeindpodningen Skyld for sine egne og Verdens Ulykker,
som er arrig over, at man kender Loven for Blodomløbet osv.
Man under ham, at han bliver trukken om ved sine lange
Æsels-øren af den vordende Don Juan og den fungerende Leporello, en
udmærket begavet, genialt-spillende Leporello: Harlekin bag Pierrot.
Og denne i Grunden »Fandens Tøs«, Rosina, det mest udspekulerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
