Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ubevidst-bevidste Ændringer og Omformninger af Billederne, særlig
ved det forskellige Eftertryk paa visse Elementer, Associationer
og Forbindelser i Modsætning til andre, og ved at visse
Sammensætninger foretrækkes for andre. Vi kende alle Drømmens
Billed-avlen; vi vide, hvorledes en Stemning kan forrykke vort Syn paa
en Forestilling, en Begivenhed, en Handling og gøre Billedet af
den til et andet. Det er dette, der sker her i større Stil.
Følelsen med de Drifter og Viljesbestemmelser, den indleder, — det
vi ellers kalde den uvilkaarlige Interesses og Opmærksomheds
ubevidste Valg — ændrer Billedet, og idet denne Omformning
foregaar under selve Billedets Dannelse af Erfaringselementer, vil
dette sige, at det forandrer sig indenfra, at det undergaar
Ændringer, ved hvilke det transcenderer Virkeligheden. Det
ligegyldige Forestillingsløb kan være af en vis mekanisk Natur, og
der kan der tales om Forestillingsmekanismen. Det følelses- og
sindsbevægede Forestillingsløb er af en anden Natur. Det bliver
organisk, levende. Billederne gro frem af Bevidstheden, og i
denne Vækst bestemmes de tillige ved Bevidsthedens
Sammenhæng, der er bestemmende for Opmærksomheden, Valget
af Elementerne og Eftertrykket paa dem. Den er Indbegrebet af
vore tildels ordnede Forestillinger, Regler og stærke Meninger, og
de af vor Følelse udsprungne æstetiske og etiske
Værdibestemmelser, de af vore Viljeshandlinger opstaaede Form aalsideer, vort
Følelseslivs og vor Viljes Vaner, vore herskende Interesser,
For-maal, Ideer, Meninger, vort Bevidsthedslivs reale Enhed. Herfra
er det, at Kunstnerens Livssyn, Følelse, Temperament osv. faar
Indflydelse paa Billeddannelsen gennem ubevidst Valg af Æmner
og af Elementer til Billederne« *).
Har man forstaaet denne Følelsens Indflydelse, træder
Individualiteten i Forgrunden, og der kræves en anden Kritik, den
æstetisk-psykologiske. Den sidste Nøgle til Forstaaelsen af denne
Fantasi, dens Virksomhed og Værk ligger i Forstaaelsen af den
individuelle Aand, hvis sindsbevægede Ytringsform den er. Den
er baaren af almengyldige-æstetiske Principer, der arbejde i den
æstetiske Følelse og ogsaa ere Kildespringet til de tekniske Regler,
men disse forklare kun en Del af Værket; den anden og finere
Del förstaas kun ud fra den individuelle Menneskeaand, der med
individuel Frihed, med skabende Rigdom benytter disse Principer
>) Min Æstetik S. 273 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
