Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det periferiske hos ham fremfor det centrale, fordi det stærkere
satte Følelserne og Lidenskaber i Bevægelse.
Jeg har forsøgt at give en uhildet Bedømmelse af Dr.
Brandes. Jeg har ikke kunnet give en god eller fin Vurdering:
jeg er ikke Litera turhistoriker, og under Udarbejdelsen har jeg
stadig maattet føle, at jeg savner Øvelse i at behandle et saadant
Stof, jeg har stadig følt Brist paa de rette Ord til at
karakterisere Stil osv. Men jeg har den Fordel, at jeg har staaet udenfor
de stridende Partier og i en Række af Aar i mit stille Sind har
søgt at skifte Sol og Vind mellem begge. I denne Hvirvel af
stormende Kærlighed, ofte forblindet til Forgudelse, og indædt
Forbitrelse, der ikke saa sjælden er gieden ud i det unoble, har
jeg savnet frit Overskue, Retfærdighed og Billighed. Der har vel
været Ret paa begge Sider. Jeg ser ikke rettere, end at f. Eks.
Dr. Paludans Kritik i »Nær og Fjern« oprindelig udviste en fra
et helt modsat aandeligt Stade anerkendelsesværdig Bestræbelse
for at være saglig og retfærdig, og at han dadlede den Tendens,
Brandes selv har indrømmet, var jo naturligt. Men for
Ildtilbederne var enhver kritisk Bemærkning utilgivelig, og selv Vodskovs
uhildede Bedømmelse har ikke vundet den Anerkendelse, den
for-tjæner. Omvendt har man fra Modstandernes Side mindre og
mindre været tilbøjelig til at ville se det virkelig betydningsfulde,
Brandes har ydet. Hvorfor kan man ikke godt bekæmpe den
Livsanskuelse, ud fra hvilken Brandes har skreven, hvis og hvor
den har faaet en særlig Indflydelse paa hans Dom, og dog fuldt
ud vurdere det store og nye, der ved en lykkelig Forbindelse
af en fortrinlig Metode og et stort Talent er tilført nordisk
Aandsliv. Og har denne Livsanskuelse forøvrigt æstetisk-kritisk
saa meget at sige? Brandes er Realist, men ikke Naturalist i
snævrere Forstand. Han er Talsmand for den levende Model,
for Virkelighedsstudiet og for Kunstnerens fulde Indsættelse af
sin Personlighed i Værket, — og det ere vi nu snart alle.
Finder han denne i en stor og ny Idealisme, vil han lige saa vel
beundrende bøje sin Kaarde som for Modet og Kraften i
Realismen. Her er Punkter, hvor vi maatte kunne blive enige. Men
under Røret og Larmen, hvori ogsaa Indflydelser fra politiske og
religiøse Forhold øvede deres Virkning til Forplumring af de
literære, har man gensidig ivret sig op. Der maa dog kunne
komme et Tidspunkt, da Sindene faa mere Ro og ere mere til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
