Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Henrik Pontoppidan: En lille By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 En lille By.
som en fremmed, der er ængstelig for at komme til at overtræde
Stedets Former — desuden med et passende Udtryk af stille
Begejstring over alt, hvad han blev Vidne til, som om det altsammen
var ham noget nyt og behageligt overraskende. Damerne
konverserede han med levende Deltagelse om Byens friskeste Nyheder,
mens han — lidt koket — legede med deres Vifter og hemmeligt
skottede ned til en lille Rose paa sin egen sorte Selskabsdragt,
hvis elegante Snit og tilhørende fantasifuldt bundne Slip virkelig gav
hans Skikkelse Glans. Taalmodig og med udtryksfuld
Opmærksomhed hørte han paa den selvbehagelige Amtmand, og han lo sammen
med de andre Herrer, naar Byens Broder Lystig, Politimesteren,
ved Toddybordet fortalte sine »kriminelle* Historier; ja, selv med
den lille faarekyllingeagtige Sognepræst søgte han Samtale, naar
han saå denne staa — som han plejede — forladt henne i en
Krog, med Hænderne samlede foran Brystet og Lommetørklædet
hængende alenlangt ud af Baglommen, blidt vuggende sig paa de
brede Hæle med en lovsangsagtig Nynnen, mens han over sin store,
blaa, hvælvede Briller ligesom tilkastede Vorherre kammeratlige
Gen-kendelsesblik gennem Gibsloftet. Overfor Byens gamle, udannede, halvt
bondeagtige Købmænd havde Andreas Ursin mest ondt ved at finde
den rette Tone; de saå bestandig tavs paa ham med et Blik, der
ligesom gennemborede ham, og med en mut Mund, der syntes at
krumme sig til et haanligt: Hvalp! Men med Byraadets Medlemmer
og andre ledende Mænd talte han interesseret om Vandværket,
den nye Havnemole, Rendestenenes Udskyldning, det forbedrede
Renovationssystem og lignende kommunale Foranstaltninger, idet
han i Samtalens Løb nævnte Byens Navn i samme Aandedræt
som London og Berlin uden at fortrække en Mine derved. Om
sig selv derimod, sine Rejser og Oplevelser, talte han saa godt
som aldrig; og naar nogen begyndte at underholde sig med ham
om hans videnskabelige Fortjænester, hans enestaaende Eksaminer
og hans Guldmedaille, afbrød han regelmæssig vedkommende med
et uimodstaaeligt Smil, som om han vilde sige: lad os nu ikke tale
om Bagateller! — kort sagt: han vilde gore Lykke og paa
Forhaand indtage for sig denne lille By, hvis aandelige Fører han
dog var bestemt til en Gang at blive.
Endog Eleverne paa Skolen søgte han med Forstandighed
at knytte til sig, idet han overfor de ældre benyttede en halvt
kammeratlig, overfor de yngste en næsten faderlig beskyttende
Tone — paa en saadan Maade, at de desuagtet ikke glemte den
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
