Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjæl.
29
Skimmelsvampe. Hele Svampen, hvor forgrenet dens Mycelium
(d. e. den vegetative Del af Svampens Legeme) end er, bestaar
kun af én eneste Celle, eller, rettere sagt, den er ikke delt i
Celler. De kraftige, oprette Grene, der i Spidsen udvikle
Sporehusene, bøje sig, ligesom de højere Planters Stængler under
Væksten hen imod ensidigt indfaldende Lys; de rette sig op, naar
de lægges vandret o. s. v. — de ere ogsaa, i Forbigaaende sagt,
»følsomme« for Berøring. Betragter man under Mikroskopet en
lodret staaende, ung »Frugthyfe« af denne
Svamp, saa ser man, at Celleslimen er
temmelig ligelig fordelt langs Væggens Sider
(Fig. 6 a). Lægger man nu f. Eks. Hyfen
vandret, saa vil den snart krumme sig
opad. Prøver man nu hvorledes
Celleslimen er fordelt, saa ser man, at i
Hyfens bøjede Del findes Celleslimen i størst
Mængde paa den konkave Side af
Organet, medens den modsatte Side er fattig
paa Celleslim (Fig. 6 b). Celleslimens Hovedmasse er altsaa gaaet
over mod den ene Side. Og da Cellevæggene dannes og fortykkes
under Medvirkning af Celleslimen, er det let forstaaelig^ at ogsaa
Væggen bliver tykkere paa den ene Side af Organet, hvor
Celle-slimen er rigeligst ophobet.
Da nu Saftspændingen (d. e. det Tryk, som Celleindholdet
udøver paa Væggen) søger at udspile Væggen, saa er det klart,
at dennes fortykkede Side ikke kan strække sig saa let som den
tynde Side: derfor maa hele Hyfen bøje sig i samme Retning,
som Celleslimen er vandret.
Og hos de højere Planter, hvis Organer bestaa af talrige
Celler, er Forholdet ganske tilsvarende. Tidligere pointerede man
stærkt, at de enkelte Planteceller hver for sig udgøre ét
selvstændigt Hele og at en Plante maatte opfattes som »et Samfund«,
som en »demokratisk Republik af meget uafhængige Celleborgere«;
det har imidlertid vist sig, at disse Celler — i alt Fald i ung
Tilstand — allp staa i Forbindelse med hverandre, derved at der fra
Cellekrop til Cellekrop, tværs gennem Cellevæggene, gaa fine
Porer, gennem hvilke Kroppene (Celleslimen) kommunicere (Fig. 7),
saa at altsaa Planten egentlig udgør ét eneste Legeme fuldt saa
vel som Dyret. Og nu har det endvidere vist sig, at naar f. Eks.
ensidigt Lys pirrer en Stængel til at bøje sig hen imod Lyskilden,
Fig. 6. (Skematiseret).
Sml. Teksten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
