- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
30

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

Ora Planternes Sjæl.

saa iagttages det tilsvarende som hos de ikke celledelte Planter:
Cellerne paa den belyste Side blive rigest paa Celleslim og
Væggene fortykkes stærkest paa Lyssiden. Og da denne Side ikke
giver saa meget efter for Saftspændingen, som Skyggesiden, maa
hele Organet krummes over mod Lyset paa samme Maade, som
det omtaltes for de nys nævnte Svampes Vedkommende. Det
tilsvarende gælder for Organer, der bøje sig fra Lyset og i det hele
taget for alle »Retningsbevægelser«. Disse svare saaledes ganske
til Sværmesporernes Pirringsbevægelser. Selv om denne, afWort-

Fig. 7. Protaplasma-Forbindelse gennem Cellevæggene i Leddet
af Mimosebladet. Stærk Forstørrelse.

niann fremsatte Opfattelse ikke ganske holder Stik — det i Fig. G
illustrerede Forhold er nemlig snarere en Følge af Krumningen,
end Aarsag dertil — saa har dog bl. a. No 11 s Undersøgelser
fastslaaet, hvad der for os er vigtigst, at de højere Planters
Retningsbevægelser ikke, som tidligere antaget, ere et Resultat af den
enkelte Celles Virksomhed, men at derimod Planten reagerer som
Helhed. Overensstemmelsen med Sværmesporerne viser sig dog deri,
at ogsaa hos de fastsiddende Planter den før nævnte Weber’ske
Lov synes at gælde; bestemte Talangivelser foreligge dog ikke endnu.

Hidtil have vi holdt os til normale Tilstande hos Planterne.
Men ogsaa under abnorme Tilstande viser Overensstemmelsen med
Dyrene sig. Vi kunne saaledes bedøve Planterne, jq, endog paa
en Maade »beruse« dem. Sætter man f. Eks. en Mimose under
en Glasklokke, hvis Inderside er befugtet med nogle Draaber
Kloroform eller Æter, saa kan man efter faa Minutters Forløb
iagttage, at »Følsomheden« er borte; man kan berøre, saare, ryste
Mimosen saa meget man vil, ingen Bevægelse sker. Det samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free