Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Ora Planternes Sjæl.
paavirkes paa en tilsvarende Maade, vides endnu ikke sikkert, men
det er af flere Grunde sandsynligt. At de nævnte Stoffer i hvert
Tilfælde have en vis ophidsende Virkning paa Planternes
Stofskifte fremgaar deraf, at de forstærke Aandedrættet ikke ubetydeligt.
Forskellige andre Forhold hos Planterne skulle blive omtalte
i det følgende Afsnit; af det hidtil meddelte ses dog allerede saa
væsentlige Analogier mellem Dyrenes Sanser og Planternes Maade
at reagere paa de ydre Forhold, mellem det »periferiske« hos Dyr
og Planter, at vi tvinges til ogsaa at tilskrive disse Sanser, særlig
da Følesans, Lyssans, en Art Smagssans, om man vil kalde
den saaledes, fremdeles Temperatursans, Sans for Tyngden o. a.
Lugtesans er ikke paavist; den morsomme fra en »begejstret«
engelsk Dame stammende Fortælling, at f. Eks. Fluefangeren og
andre insektædende Planter kunne lugte et Stykke Bøfsteg, ja
endog Menneskekød og bøje Bladene hen imod saadanne Sager for
at snappe dem, kan nærmest kaldes en Røverhistorie. Ligeledes
kendes intet hos Planterne, der svarer til Hørelsen.
Spørgsmaalet, om Planterne have Sanser, maa altsaa
besvares bekræftende. Forinden vi, i næste Afsnit, gaa ind paa
Spørgsmaalet om Planternes Bevidsthed, skal her kun tilføjes, at
ligesom vi tale om »Sansebedrag« hos os og Dyrene, saaledes kan
man ogsaa »narre« Planterne paa forskellig Maade. Saaledes f. Eks.
blev det jo allerede anført, at Slyngtraade ikke »føie« en med
Gelatinegelé overtrukken Pind, skøndt en saadan vilde afgive en
fortræffelig Støtte, og, omvendt, griber Slyngtraaden en Garnstump,
der aldeles ikke har nogen Værd som Støtte o. s. fr. Og hvad de
selvbevægelige Smaaplanter angaar, da kunne de ikke alene ved
Næringsstoffer, men ogsaa ved ganske unyttige Salte, ja endog ved
dødbringende Gifte (der formodenlig maa være »velsmagende« for
dem) lokkes ind i de før omtalte Glasrør. Og paa talrige andre
Maader viser det sig, at der i Planternes Maade at reagere paa
Pirringer — lige saa vel som i vor og Dyrenes — ikke er
gennemført nogen ubetinget Hensigtsmæssighed, men en større eller
mindre »Tilpasning« til de almindelige Forhold.
(Sluttes).
W. Johannsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
