Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjæl.
31
gælder Slyngtraade og i det hele taget enhver »Følsomhed« hos
Planterne. Ved en for længe fortsat eller for stærk Indvirkning
af Kloroform o. s. v. dræbes Planterne, men kort Tids Bedøvning
taales uden Skade.
Planterne paavirkes i det hele taget af Kloroform o. a. paa
en Maade, der ganske svarer til Forholdet hos Dyrene. Ifald man
anvender en tilstrækkelig, iøvrigt kun ringe Mængde af
Bedøvnings-midlet, ophører nemlig, foruden »Følsomheden« de egentlige
Er-næringsprocesser (»Opbygningsprocesser«) og al Vækst, medens
det øvrige Stofskifte (f. Eks. Aandedrættet) vedvarer. Kloroform
spiller derfor i de plantefysiologiske Laboratorier en ikke ringe
Rolle, og ved Bed øvningens Hjælp har man vundet flere vigtige
Resultater vedrørende Planternes Aandedrætsforhold. Foruden ved
Kloroform og Æter kan man ogsaa bedøve Planterne ved
Iltmangel i den omgivende Luft — altsaa ved Kvælning, om man
vil. Jeg skal dog ikke gaa nærmere ind paa
Bedøvningsfænome-nerne, men nøjes med den givne Antydning, at disse ere analoge
for Dyr og Planter, hvilken Opfattelse skyldes den berømte franske
Fysiolog Claude Bernard.
Derimod maa vi opholde os lidt ved de tidligere omtalte
grønne Sværmesporer og de Berusningsfænomener, de frembyde,
naar man giver dem lidt Æter eller Hoffmansdraaber. De
foreliggende Forsøg ere anstillede af den finske Plantefysiolog
Elf-ving. I Mørke bevæge Sværmesporerne sig i Vandet uden bestemt
Retning. Belyses de nu ensidigt, ja saa forandres dette Forhold
ikke, førend Lyset naar en vis Styrke. Men da ile de hen imod
Lyset, jo raskere, jo stærkere Belysningen er. Ved en mere
intensiv Belysning ophører dog denne Virkning — Sværmerne ere da
ligesom »tilfredse« med Belysningen — og er, endelig, Belysningen
endnu stærkere, flygte de bort fra Lyset. Ved en meget stærk
Belysning ligge de ligesom lammede og dø efterhaanden. Dette
Forhold er jo i og for sig interessant nok; men endnu mere
mærkelig er den Iagttagelse, som EI f ving har gjort. Sætter man
nemlig en meget ringe Mængde Æter til Vandet, saa blive
Sværmesporerne meget mere følsomme for Lyset. En langt svagere
Belysning end før, er nu tilstrækkelig til at faa dem til at bevæge
sig hen imod Lyset, og endvidere taale de en meget stærkere
Belysning end før, inden de fly Lyset. De ere, kort sagt, blevne
opstrammede ved Æteren. Ligheden med den Virkning et Par
Smaasnapse har paa os, er ikke ringe. — Hvor vidt højere Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
