Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flensborg.
47
Byens sproglige Forhold. Allerede umiddelbart før Krigen 1864
mærkedes det saa vel i Byens offentlige som private Liv, hvorledes
Danskheden rykkede frem, sikker, rolig og sejersbevidst, og i Løbet
af nogle faa Aar vilde Flensborg være bleven Danskhedens faste Borg.
Krigen 1864 skar alle Flensborgs gamle Handelsforbindelser
over som med et tveægget Sværd. Den gjorde rent Bord; den
rev Byen fuldstændig ud af sit naturlige Leje, og efter Freden i
Wien var Flensborg ikke længere nogen Søhandelsstad og er ikke
senere bleven det. Den blev en preussisk Provinsby af 4de eller
5te Rang. Den befandt sig uhyre ilde ved denne Deklassering. I
10 Aar gik dens Handelsflaade ned fra 11,000 til 7,000 Tons,
dens Folketal gik tilbage, og fuldstændig Stagnation indtraadte i
alle Erhvervsforhold. Dens Fabrikvæsen, der paa den inderligste
Maade var knyttet til det danske Marked, gik med raske Skridt
sin Undergang i Møde; en stor Del af Byens vigtigste Haandværk,
der vare baserede paa Skibsfarten og Søhandelen, geraadede i
fuldstændig Forfald, og da den tyske Regering saa 1869 med et
Slag indførte Næringsfrihed i en By med et stærkt udviklet
Laugs-væsen, led de øvrige Haandværk og det lille Erhverv under Rystelser,
der syntes at udelukke ethvert Haab om Modstand mod den
Syndflod af tyske Varer, der oversvømmede Landet. — Men endnu en
Gang skulde de gode Flensborgere have Lejlighed til at vise, af
hvad Stof de vare dannede. I det sidste Aarhundrede havde de
taget saa mangen Dravat, tømt saa mangen en Skaal, »om end
ingen besk som den sidste«, og det blev deres Ærgerrigheds
Maal ogsaa at ride denne sidste store Ulykkesbølge af. Fra den
danske Tid havde de store opsparede Formuer, de havde Mænd
med Handelsaand, med sundt Blik og Alménsans, og alle vare
de besjælede af en brændende Kærlighed til deres kære Stad. De
vidste, at de vare fuldstændig henviste til sig selv, de vidste, at
ingen Oldenborger længere vilde staa med sin højre udstrakt, fuld
af gyldne flensborgske Privilegier, men deres egen Historie sagde
dem jo ogsaa, at uagtet deres By flere Gange havde været bragt
ud paa Undergangens Rand, havde den dog altid vidst at
undslippe Faren, og hvorfor skulde de ikke være lige saa dygtige og
lige saa heldige som Fædrene? Omtrent en halv Snes gamle, rige
Flensborg-Familjer kastede sig i Breschen for at redde Byen fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
