Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Flensborg.
en forsmædelig Tilbagegang. De vare fra begge Lejre; under
Glansen, der udgik fra det store og nærliggende Formaal, blegnede
Modsætningen mellem Dansk og Tysk, og i fælles Arbejde møde
vi Mænd som Bucka, Brodersen, Andreas Jürgensen, Dittmann o. fl.
Efter 1869 dannede disse Mænd det ene storstilede Foretagende
efter det andet. Til Erstatning for den direkte Handel skabte de
en stor og indbringende Fragtfart mest i oversøiske Farvande, og
Haand i Haand dermed gik en resolut Overgang fra Sejl til Damp.
I et Tiaar omdannedes Byens Flaade. De anskaffede først et
enkelt Dampskib, der i hvert Fald kunde anvendes som Kulslæber
paa England, men med Tillid til Fremtiden kaldte de det »Prima«.
Foretagendet lykkedes over Forventning. Næste Aar kom »Sekunda«,
senere »Tertia« og i nogle ganske faa Aar raadede Aktieselskabet
over 6 Dampskibe, byggede i England. Men da udførte det et
nyt heldigt Træk, idet det anlagde sit eget Jærnskibsbyggeri i
Flensborg. 1884 havde Selskabet 14 større og mindre Skibe i
Virksomhed, og det kunde udbetale en Dividende paa 15 til 17°/o.
Et saa glimrende Held vakte Kappelyst og i Aarene omkring
1880 fik Flensborg flere nye Selskaber og Rederier, der virke paa
samme Maade, eller hvis Skibe besørger den store Sommertrafik
paa Badestederne langs Fjorden. 1884 havde Flensborg henimod
50 Dampskibe. Men denne betydelige Dampflaade staar kun i
ringe Forbindelse med Byens Handel eller Fabrikvirksomhed, den
er gaaet over i Verdenshandelens Tjæneste og afgiver ikke længere
nogen Norm for Byens Omsætning eller Velstand. Paa samme
Maade have Byens Fabriker emanciperet sig fra Søhandelen. De
bearbejde og forædle ikke længere de Raaprodukter: Sukker,
Alkohol og Tobak som de store en gros Forretninger hentede
hjem og senere spredte over et stort Opland, den Art Virksomhed
er næsten ganske ophørt, og er bleven erstattet af langt mere
storstilede Foretagender. Hertil hører i første Linje
Jærnskibs-værftet, der begyndte sin Virksomhed 1874. Dets førsle Skibe
vakte almindelig Beundring, det modtog talrige Bestillinger fra
Ind- og Udland, i Tiaaret 1874—84 løb ikke færre end 70 Dampere
af Stabelen, det udbetalte samtidig en Dividende paa indtil 19°/0
og beskæftigede henimod 1,000 Arbejdere. Paa samme Tidspunkt
grundlagde nogle af de ovennævnte Mænd Aktiebryggeriet, hvis
Produkt har sat sig urokkelig fast i Befolkningens Gunst, og hvis
Virksomhed betaler sig lige saa godt som vore hjemlige Ølfabriker.
Senere fulgte endnu andre Aktieforetagender og en Række ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>