Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskejagten i Afrika.
99
tvang Sultanen af Sansibar til at afskaffe Slavehandelen, udførtes
der aarlig 20—30,000 Slaver fra Sansibar Kysten. Udførslen
dreves herefter kun i Smug, men er tiltagen stærkt i de senere
Aar, bl. a. paa Grund af Slavejægernes Udbredelse i det indre.
Saa vel i det røde Hav som i det smalle Farvand mellem
Fastlandet og Øen Sansibar og nærliggende Øer begunstiges den
skammelige Trafik i høj Grad af Forholdene. Rejsen fra Kyst til
Kyst, hvor der findes mange Smuthuller, er kun kort, og i mørke
Nætter er det paa Grund af Vindforholdene en forholdsvis let Sag
at undgaa Krydserne og disses Baade, naar da ikke Kysten
bevogtes overmaade stærkt, hvilket er en bekostelig Sag paa Grund
af de betydelige Afstande. Indtil den tyske Regering for ganske
kort Tid siden er skreden ind, har den engelske Regering, der
jo i sin Tid ofrede Hundreder af Millioner og mange Søfolk i et
usundt Klima for at standse Slaveudførslen fra Vestkysten,
udelukkende haft Æren for at have optraadt kraftig mod Slavehandelen
paa Østkysten, og det er jo ikke saa sjældent i Dagspressen at
læse om engelske Krydsere, der opbringe Slaveskibe saa vel i det
rede Hav som ved Sansibar Kysten. Er det Krigsskibenes Baade,
der med næppe en halv Snes Mands Besætning støde paa
Slaveskibene, da ere de rundelige Prisepenge, den engelske Regering
giver sine Søfolk, som have denne anstrængende og for Helbreden
farlige Tjæneste, ofte blevne dyrt betalte med Blod.
Det er selvfølgelig en fuldstændig Umulighed blot
nogenlunde bestemt at afgøre, hvor stort et Blodoffer Slavehandelen og
den dermed forbundne Menneskejagt aarlig kræver af den
ulykkelige Befolkning i Afrika. De Tal, der anføres af paalidelige Mænd,
ere, som det til Dels vil fremgaa af det foregaaende, svimlende
store, saa store som om det ulykkelige Afrika Aar ud og Aar ind
vaandede sig under den blodigste Krig. Det Antal Slaver, der
naar Kysten, udgør jo nemlig kun en Brøkdel af de ødelæggende
Razziaers Ofre. Den fuldstændig hensynsløse Nedslagtning under
selve Overfaldene paa Landsbyerne overbydes kun, om muligt, af
Slavejægernes umenneskelige Behandling under de maanedlange
Marscher, og det er ingen Overdrivelse, »at afblegede Menneskeben
kunne vise den rejsende Vej ad de mest befærdede
Slavekaravan-vejec. For hver Slave, der naar Markedet, regner man, at fem
til ti Mennesker ere gaaede til Grunde, og det Antal Mennesker,
som Slavejagten aarlig kræver, angives forskelligt, fra en halv
indtil halvanden Million!
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
