Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Menneskejagten i Afrika.
Naar man læser saadanne Talstørrelser — og de laveste
des værre sjældnest — fristes man næsten til at antage, at Araberne
i Mellemafrika maa være meget talrige, men det er saa langt fra
at være Tilfældet, at det egentlig talt kun er en Haandfuld
Arabere og Folk af blandet Blod, som husere i det indre. Det er
imidlertid umuligt med Nøjagtighed at angive, hvor mange Arabere,
der lever i Mellemafrika. Det største Antal, der angives, er 30,000,
men det er aabenbart altfor højt, og en med Forholdene saa nøje
bekendt afrikarejsende som Gerhard Rholfs skriver, at der mellem
Egnene omkring de store Søer og Østkysten kun lever mellem et
og to tusende Arabere. Arabere af ublandet Blod ere særdeles
sjældne i disse Egne, hvorfor Araberne af nogenlunde rent Blod
ere meget stolte af deres lyse Hudfarve. Haremerne rekruteres af
Negerinder, og flere Portræter af Arabere, der enten spille en
Rolle i Rejsebeskrivelsen eller ere blevne bekendte under de
nuværende Uroligheder paa Østkysten, godtgøre noksom de afbildede
Personers Oprindelse. Den bekendte Tippu-Tip har saaledes en
meget mørk Hudfarve og udprægede Negeransigtstræk, og det
samme er Tilfældet med Mænd, der have beklædt den
fremragende Stilling som Vali — Guvernør — i Byen paa
Sansibar-kysten. Slavejægerne i det indre udgøre kun et lille Mindretal af
den i Forvejen ringe arabiske Befolkning.
Overfor de indfødte have Araberne, der taale Klimaet godt,
en meget stor Indflydelse paa Grund af deres værdige, overlegne
Optræden og — fordi de ere i Besiddelse af Ildvaaben. Araberne,
der ere trængte ind i Landet fra Sansibar Kysten, ere, i det mindste
hidtil ikke, som deres Trosfæller andensteds, optraadte som
religiøse Fanatikere, men som Forretningsfolk. At de Negre, der,
væsentlig som bevæbnede Slaver, ere komne i nærmere
Forbindelse med deres Herrer, have faaet et Anstrøg af
Muhamedanisme, er nærmest en Følge af Efterabelseslyst og ikke af Tvang.
Den Neger, som Araberen betror en Bøsse, betragter sig allerede
af den Grund som en Person, der staar højt over sine
Landsmænd. I Afrika bruges Bøssen ikke alene for Alvor, men her
saluterer man med den ved alle mulige og umulige Lejligheder,
og at faa fat i en Bøsse, saa at alle og enhver kan høre og se,
hvad man er for en Karl, er selvfølgelig Idealet for en indfødt,
som, naar han tilmed bliver Muhamedaner o: lærer at fremmumle
Allass Navn og en kort Bøn, er kommen den stolte Araber saa
nær, som han overhovedet kan komme ham i dette Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
