Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Den 21de December indbragte Dr. phil. Edv. Brandes i Folketinget et
Lovforslag om Teaterdriften i København. Det foreslaas heri, at det kgl.
Teaters muldnede Privilegium af 29de Decbr. 1747, der er fornyet Ille Septbr. 1750,
ophæves straks, fremdeles tilsigter Forslaget at gøre Teaterdrift i København
til fri Næring for enhver, der opfylder Næringslovens Bestemmelser, endvidere
at give Eftertrykslovens Bestemmelse om, at en Forfatter har Raadighed over
sit Arbejde, naar det Teater, til hvilket han har overdraget sit Stykke, ikke
har spillet dette i fem (Dr. Brandes knapper af til tre) paa hinanden følgende
Aar, Gyldighed ogsaa overfor det kongelige Teater, endelig tages der i Forslaget
alt skyldigt Hensyn til de nuværende Ihændehavere af private Teaterbevillinger,
idet den fri Teaterdrifts Virkeliggørelse udskydes til efter 1ste Januar 1892.
Litet Aar kunde som Jubelaaret efter Stavnsbaandcts Løsning være egnet
til Indbringelse af dette Lovforslag, der med ét Slag sønderbryder det
Stavns-baand, der længe har hæmmet Kildespringet i vor dramatiske Literatur.
Teaterbestyrelsen, der nu, saa snart et Stykke er opført blot én eneste Gang paa
det kgl. Teaters Scene, straks indtræder i alle Faderrettigheder, vil efter
Forslaget, om den i nogle Aar helt forsømmer disse, vige Pladsen for den rette
Fader: Forfatteren. Det vil saaledes ikke i Fremtiden være muligt ved Chikaner
og Intriger at faa et Stykke hengemt til evige Tider i Arkivet, ti har Stykket
Livskraft, vil det efter et Par Aars Forløb kunne genopstaa paa en anden
Scene. I saadanne Tilfælde er den kortest mulige Mellemtid ønskelig, og det
er derfor naturligt, at Forslaget korter Eftertrykslovens fem Aar af til tre.
Lovforslaget rydder fremdeles alle Hindringer af Vejen for et virkeligt
godt dansk Repertoire paa Privatteatrene: Holberg og Oehlenschläger, Heiberg
og Hertz, o. s. v., kort hele vor dramatiske Literatur vil komme til at
ligge-Direktørerne aaben, de behøver blot at strække Haanden ud, straks har de
gode danske Stykker at opføre. At de private Teaterbevillinger til Gengæld
er ofrede, vil maaske i Øjeblikket vække lidt Uvilje hos vedkommende
Bevillingshaver, men Tanken om det rige og for største Delen ganske gratis
Materiale, Repertoiret nu kan bygges af, vil forhaabentligt hurtigt bringe
Sindet i Ligevægt.
Ogsaa Skuespillernes Stilling vil, om Forslaget bliver Lov, være langt
gunstigere i Fremtiden end nu. Intet Talent vil længere kunne tvinges til at
udjamres i Privatteatrenes flade Repertoire, ti dette vil slet ikke længere være
til. Ingen kongelig Skuespiller vil længere nødes af Indtægtshensyn til at gore
slevende Teatertjæneste; vil det kgl. Teaters Bestyrelse ikke give ham de store
Opgaver, hans kunstneriske Attraa higer mod, behøver han ikke længere, for
blot at faa taalelige Roller, at blive ved det kgl. Teater, han kan vandre bort
og paa andre Steder finde, hvad han søger: store Opgaver, Fritid til ret at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
