Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Teatrene.
leve sig ind i sin Fantasis Skikkelser og rigelig Gage. Er den knurrende
Utilfredsbed med det kgl. Teaters nuværende Repertoire, er den brændende Længsel
mod større, klassiske Opgaver, som Personalet ved Udgangen af Teateraaret
1886—87 formulerede i den noksom omtalte Adresse, endnu stadigt tilstede,
bør den Adresses Ophavsmænd nu skyndsomst sætte sig i Spidsen for endnu
en Adresse, der til Rigsdagen udtaler den københavnske Skuespillerstands fulde
Tilslutning til det forelagte Lovforslag. Ogsaa de med den nuværende Tilstand
misfornøjede Forfattere, der efter Forlydende i alle københavnske Blade allerede
inden Forslagets Indbringelse havde paatænkt at formulere deres Utilfredshed
i en Adresse til Rigsdagen, vil upaatvivlelig! gøre klogt i at bruge til Grundlag
det Forslag, som allerede ligger paa Rigsdagens Bord.
Højst lærerigt vil det da blive at høre, hvad Forsvar det nuværende
Systems pligtmæssige Advokater, Justitsministeren og Kultusministeren, vil føre
for deres haardt betrængte Klient: Teaterprivilegiet af 29de Decbr. 1747. Dog
selv uden Adressens Tilslutning til Forslaget vil de to nævnte Ekscellencer
sikkert have Hyre nok med at forsvare dette af en enevældig Konge udstedte
Privilegium, der, saa utroligt det end lyder, endnu den Dag i Dag knibser paa
Næsen den, over 100 Aar senere, af den danske folkevalgte Rigsdag vedtagne
Eftertrykslov af 1857.
Det kgl. Teater indtager ubestrideligt Førstepladsen blandt de
københavnske Teatre, men sad det ikke inde med Privilegiet, skulde det tilkæmpe
sig eller dog gennem stadig Kamp med jævnstillede Konkurrenter hævde denne
Førsteplads, vilde et Repertoire, der i to Maaneder af Nyheder kun bragte et
originalt Helaftensstykke og et lille Indgangsstykke af Hertz i ny Indstudering,
være en plat Umulighed.
Helaftensstykket Dristigt vovet —! viser, at Forfatteren, Hr. Edgard
Höyer, er en ganske uerfaren Mand i den Kunst at forfatte Stykker, ti han
springer hvert Øjeblik fra den ene Skuespilart til den anden, fra Farce til
Melodrama, fra Lystspil til Intrigestykke, ustandseligt frem og tilbage; og hvad
værre er: Hr. Höyer savner næsten alle Vegne Virkelighedens faste Grund
under Fødderne; dog hans Stykke har den Egenskab tilfælles med Julegrøden,
at der godt gemt i det, som Mandlen i Grøden, findes en enkelt lille Kærne,
et lille Stump levende Virkelighed. Det er lige i Slutningen af tredje Akt, at
dette findes: den unge Pige, Ellen Birk, har i et ubetænksomt Øjeblik forlovet
sig med den unge medicinske Kandidat, Otto Jensen; efterhaanden opdager
hun, at hendes Kærlighed kun var en Døgnflue og vil slaa op med ham, men
han, der virkelig holder af hende, vil tvinge hende til at blive ved ham og
taler hende haardt til: »En hæderlig Pige giver ikke en Mand sit Ord for at
tage det igen fjorten Dage efter. ... Det Ord, man har givet, det er helligt,
forstaar du. Og det kan man ikke tage tilbage, det binder, til det bliver givet
tilbage. Og jeg har ikke løst dig fra dit Ord. og jeg løser dig aldrig fra det.
Vil du alligevel gore Skandale og bryde med mig, saa har jeg Ret til at sige,
-at du ikke er en hæderlig Pige, at du er en — en —..
I denne Replik er antydet et københavnsk Skuespil med god naturlig
Konflikt; havde Hr Höyer holdt sig hertil, havde han haft to
Menneskesjæle at granske og udlægge for Tilskuerne, men saa lidet opmærksom paa
dette Æmnes Ypperlighed har han været, at han har brugt det kun som et
Bihjul i sit Farce-Intrigestykkes forvirrede Maskineri. Smagløst er det dog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
