Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Teatrene.
Dette hertzske Lystspil er højst ubetydeligt og utroligt: en ung Pige, der er
dybt forelsket i en ung Officer, udmajes som Frue i Huset ved hans
Ankomst: tro dette hvo, som vil, og saa har Hertz end ikke ladet os faa det
mindste at vide om, hvorledes hun overtales til at spille med i denne Komedie.
Dog denne unge Pige er ikke Hovedpersonen, det er derimod den unge Frue,
der altsaa forvandles til ung Pige; af hende, der næppe er 20 Aar, forlanger
Hertz nu en fuldt udviklet Dames taktfulde Snildhed i Afstraffelsen af den
stakkels Ægtemand, der i rasende Skinsyge har hittet paa hele denne forrykte
Byttehistorie.
Fru bloch havde faaet denne unge Kones Bolle tildelt, men hendes
Fremtræden havde, trods adskillig knejsende Flankhed, intet dameagtigt over sig,
og hendes spidse Replikbehandling passede kun daarligt til den bløde, næsten
kælne Rytme, der hos Hertz binder Ord til Ord. For øvrigt havde hendes Spil
en Del Reminicenser fra tidligere Roller; hun krydsede saaledes determineret
Armene foran Brystet ligervis som Mathilde i Under Snefog, hun kiggede
drilsk paa Skraa til Brandt, aldeles som Trine i Aprilsnarrene; i det hele
kunde man ikke frigøre sig for det Indtryk, at hun paa Grund af mange Roller
allerede var begyndt at levere ufærdigt Arbejde fra sig.
Folketeatret har regnet paa den evig unge, glade Julestemning, og det
synes at have regnet meget rigtigt ved at lade Hr. Reumert omsætte Fortællingen
VedNytaarstid i NøddeboPræstegaard til Vaudeville-Komedien Nøddebo
Præstegaard. Ændringen i Titlen antyder ret beset den Forandring, der er
foregaaet med Forlæggelsen af Centrum: medens Fortællingen navnlig havde
de tre Studenter og da især den 18aarige Nikolaj til Centrum, har Bearbejderen
med snildt Blik for Folketeatrets Personale og Publikum lagt Hovedvægten
paa den lune Hyggelighed i den danske Præstegaard ved Juletid, og Folketeatret,
der paa dette Felt har mange Sejre at pege tilbage paa, fejrede en hel Triumf
ved det sikre Ensemble, hvormed Nøddebo Præstegaard gik over Scenen.
Skade havde det maaske dog ikke været, om Tilskuerne med egne Øjne havde
iagttaget nogle af Nikolajs Galskaber, nu fortaltes disse kun.
De tre Studenter havde gode Fremstillere: Hr. Benjamin Pedersen holdt
»Gamle« fri for al teologisk Vammelhed, Hr. Ring var tør og stiv som en juridisk
Protokol, og Hr. Reumerts Nikolaj var en burschikos Student, der besad
Slagfærdighed paa Tungen og Gummielasticum i Kroppen. Af de øvrige fortjæner
Hr. Dorph-Petersen at nævnes for sin fornøjelige, lidt vel støjende Kusk, Hr.
Nellemann for sin forgræmmede Maske som den stakkels, under sin Kones
Tøffel staaende Degn, og sidst, men ikke mindst Fru Julie Hansen for den
livsalige Tungeraphed, hendes Degnekone udviklede.
Dagniarteatret havde til Nytaarsdag oppudset Folketeatrets Lejlighedsspil
fra forrige Udstillingsaar, Nytaarsrevyen; muligvis var det godt Latin den
Gang, nu er Stykket kun kedeligt. Morsomt var dog det Paahit at efterligne
Folketeatrets grimme Mellemaktstæppe paa Miss Humbugs Skørt; naar Hr.
Victor Neumanns gesellemæssige Kast med Cigarstumpen op i Mundvigen er
nævnt, er der intet glemt, der fortjæner at huskes.
(Afsluttet 8de Jan.)
Arthur Aumont.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
