- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
113

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Aumont: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene.

113

at han hidskaffer den lykkelige Opløsning ved en dette Forhold ganske
uvedkommende Historie fra Ottos Fortid. Hr. Höyer har dristigt vovet at rette et
Slag mod det danske Samfundsonde, der nævnes Forlovelse, men han har
ikke vundet, hverken helt eller halvt, og herfor kan han for en stor Del
takke sig selv og sin egen Blindhed.

Replikerne i Dristigt vovet —! bære et tydeligt københavnsk Præg,
men des værre hører deres Tone hjemme paa 4de Ragsal ,i Borgergade eller
Grønnegade, med andre Ord, den er simpel, altfor simpel. Forfatteren erklærer
i en Stump Fortale til Stykket, at »de ikke faa Forsyndelser mod dansk
Sætningsbygning udelukkende skyldes den Omstændighed, at han har søgt at
imitere den daglige Tale saa meget som muligt«, ja endnu et Skridt dybere
er han gaaet, idet han i Stavemaaden har søgt at gengive Udtalen. Den sidste
Bestræbelse har faaet det Udfald, at mange Ord i trykt Tilstand tager sig ud
som det rene Volapük, men det turde i det hele være stærk Tvivl underkastet,
om en Forfatters Opgave i Behandlingen af Sproget er at efterligne den
daglige Tale, om det ikke langt snarere er hans Pligt at bidrage sit til at
højne samme Tales Form.

Hr. Höyer har maaske Talent, en Del Smaatræk kunde tyde herpaa, og der
er ungdommelig Fart i Humøret, men han bør træffe sit Valg mellem de
forskellige Arter af Skuespil, vælge klart og bestemt, i hvilken han for Fremtiden vil
arbejde, ti intet skader et Stykke mere end denne bestandige Falden-ud af Tonen,
saaledes som da i Dristigt vovet —! en med Folkekomedie-Rørelse behandlet
forført Pige pludselig falder ned i en vild Farce. Det er saamænd et ganske
fortjænst-fuldt Arbejde at skrive en god dansk Farce, og hertil vil Hr. Höyer medbringe sit
københavnske, endnu meget grovkornede Humør, men først og fremmest maa han
sørge for, at hans Personer bliver paa Virkelighedens faste Grund. Følgefast
Gennemførelse af Personernes Karakterer er heller ikke ilde i et Stykke, hvad
enten dette er en munter Farce eller et alvorligt Skuespil; det virker saaledes
lidt nedstemmende paa Humøret, naar, som i Dristigt vovet —!, den
samme Dame, der midt om Dagen ved sin Bortgang beordrer Pigen til at lukke
Skodderne, om Aftenen begiver sig til Ro uden engang at lukke Havestudøren
eller slukke den brændende Lampe. Hr. Höyer har alle Vegne lagt Vægten
paa Situationernes Pudsighed, om Fornuften i hans Personers Gøren og Laden
gik med i Købet, var for ham en underordnet Biting.

Stykket gav, som let tænkeligt, ikke Skuespillerne nogen Lejlighed til
fint Spil. Stykkets Hovedperson, Hestehandler Mortensen, spilledes af Hr. Olaf
Poulsen, der med stor Bravur og latterfremlokkende Betoning afleverede Rollens
mange Flovser. Et Par af Teatrets yngre Kræfter vakte særlig Opmærksomhed;
Fra Bloch saaledes med sin ypperligt maskerede svenske Lina; idet hele kunde
bun staa som et lysende Eksempel for alle københavnske Skuespillerinder,
yngre som ældre, li ingen er saa beredvillig som hun til at ofre sit eget Ansigt
for Rollens Skyld, for at gøre Figuren mere levende. Ogsaa Hr. Mantzius
for-tjæner at nævnes, ikke blot havde han, der en lang Tid syntes kun
modstræbende at maskere sig, en god Maske, passelig brutal til den kolde Mediciner
med de radikale Ideer, men i Afskedsscenen kom der en tung Alvor over hans
Stemme, der gød næsten Gravlæggelses Højtidelighed i Replikernes flade Ord.

Foruden Dristigt vovet —! har det kgl. Teater, som sagt, i Løbet af
to Maaneder afNyheder endnu kun opførtlndkvarteringen i ny Indstudering.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free