- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
131

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Forlovelse.

131

gennemkonjugerede i Tempora og Modi lød i Morgentimerne,
fra Johanne stod op, til Frokosten blev serveret Kl. 10. De to
kvindelige Studerende sled stadig i Verberne. De disputerede
venligt om Subjonctif var det samme som Konjunktiv, hvad
Moderen ikke rigtig vilde indrømme Datterens Ret til at paastaa,
hvorimod hun nok vilde indrømme at »Ich würde thun« var det
samme som »Je ferais*.

Johanne kunde virre lidt utaalmodig med sit haarfagre
lille Hoved naar hun fandt Mo’r Malvina tungnem. Naar Moderen
opdagede det smilte hun vemodig-venligt. Saa lo Johanne, rejste
sig, lagde sig ned paa Skamlen foran Moderen og kælede
for hende.

Johanne havde haft adskillige Barndoinsbeundrere af
Mandkønnet — eller Drengekønnet, for alt som Barn var hun Byens
smukkeste Pige. Men de spredtes ad for alle Vinde kort efter, at
de vare konfirmerede.

Kun Andreas Borch, som laa paa Distrikt efter et langt
Ophold i København for at tage Præliminæreksamen, og Karl
Hellmann, der, rnens han var Gymnasiast, jævnlig kom til sin
Fødeby, og nu, efter at være bleven Student, tilbragte de lange
Universitetsferier hos sin Tante, var de to levende Fortsættelser af
hendes Barndom. Hun kunde ikke huske den Tid, hun ikke havde
kendt dem. Det var hendes Kammerater.

De havde naturligvis været du’s med hende begge to. Men
da hun kom hjem fra Dannelsesanstalten i København, havde hun
paa en let Maade betydet dem, at det ikke gik an, idet hun havde
sagt »de« til dem, før de flk Tid til at sige »du« til hende.

Saa gik det videre med »de«.

V.

Det var midt i Juleugen. Der faldt en Søndag mellem Jul
og Nytaar. Johanne havde været i Kirke med sin Moder tre
Gange i Juleugen: til »liturgisk« Gudstjæneste Juleaften, mens
Grøden blev kogt, Gaasen stegt og Æbleskiverne bagte hjemme;
første Juledags Morgen til »Froprædiken« under tusende bleggule
Stearinlysflammer, der osede op under Spidsbuernes røde Ribber,
havde drukket dejlig stærk Kaffe og spist frisk fed Julekage med
sin Moder, da de kom hjem, ved Lys, mens Sneen faldt tyndt og
dunet ude i den mørke Vintermorgen, endelig anden Juledag
havde hun hørt Kateketen prædike til »Aftensang«.

Tilskueren. 1889. ’J

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free