Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Forlovelse.
133
Med stor Forsigtighed tændte hun Lys, stod op, klædte sig
lydløst paa, standsede for at lytte til sin Datters Aandedræt, var
mere end en Gang fristet til at kysse denne røde, paa Klem
staaende Mund, som sendte en lille fin Røg ud i Sovekamrets
Rum, kysse den varme Kind, samle Haaret, som strømmede ned
ad den ene Side paa Hovedpuden, putte den hvide Haand og
Arm, som havde listet sig op over Dynen og havde fordybet sig
i Haaret, ned i Varmen igen.
Men hun nænnede ikke at gøre det. Det var Synd at
vække Barnet. Hun gav sig saa til at pusle i Stuer og Køkken.
Naar Johanne vaagnede, skulde hun have en Kop rigtig stærk
og varm Kaffe med æggerig, dejlig >pibet« Søsterkage til.
Det buldrede allerede baade i Dagligstuens og Sovekamrets
Kakkelovn. Paa det runde Divanbord i Dagligstuen knejsede
Jloderatørlampen med sin grønne Skærm. Dejlig varmt var der
i begge Stuer. De duftede af rigtig god Kaffe.
Hvad mon Klokken var? Halv ni ... og det var mørkt
Det var egentlig urimeligt at brænde Lys saa langt op paa
Dagen. Men — hvad kunde Fru Alslev gøre ved, at Sollyset
havde saa svært ved at komme til sin Ret ? Og endelig ... det
var jo den hellige Juletid. Naar skulde man have Lov til at låve
sig det lidt lyst og lunt, hvis det ikke skulde være i denne
velsignede og gode Tid.
Johanne sov; det hørte hendes Moder. Lampen skulde
virkelig brænde og Gardinerne blive ved at være nedrullede, saa
Johanne kunde drikke Kaffe ved Lys. Det var saa morsomt at
drikke Kaffe ved Lys om Morgenen. Fru Alslev vilde tage en
Bog og give sig til at læse. Hun aabnede det pæne Bogskab.
Fru Gyllembourg ... ja ... det kunde være morsomt ...
Ding, dang, ding. dang!
Ud over By og Eng, vidt gennem Luften, hen over Sne,
paa Gader og Marker, over Is paa Søer og Damme klang Klokkerne
paa samme Tid, som Vintermorgenrøden tændtes, bleggul, blegrød
paa Jorden, med Karmoisin og Guld i sagte svævende Skyer
paa Himlen.
Fru Alslev anede dunkelt, hvad der maatte gaa for sig, og
hvad der gik for sig ude om Byen.
Erindringer fra gamle Dage, fra hendes Ophold paa Landet,
dukkede op. Nej ikke Fru Gyllembourg i de københavnske Stuer!
Hellere en Salmebog. Hun famlede efter en saadan Bog. Skulde
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
