- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
136

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

En Forlovelse.

Lidt vrissende gik Fru Alslev ind i Sovekamret.

Endnu laa Johanne med Hænderne sammenslyngede om sit
Nakkehaar.

— Barn ... du ligger her og sover til langt op paa Dagen
Det er for galt! Det er for galt Johanne. Og nu holder
den unge Borch udenfor med sin Fader, Justitsraadens Kane
... og —

Johanne rejste sig paa Hug.

— Er han med en Kane ... Borch? Hvad? Aa sig til
ham, at jeg skal være færdig ... paa ... tyve ... fem og tyve
Minuter.

Hun talte endnu, da hun efter at være sprunget ud af
Sængen, satte de smaa rosenrøde nøgne Fødder i de fjerbesatte
Pampusser. Hun drev en kraftig Svamp fuld af koldt Vand mod
sit Ansigt, staaende foran Servanten, demonstrerende med den
nøgne hvide Arm, saa den mørke Kvast under Armhulingen
skælmsk røbede sig.

Moderen sagde:

— Dæk dig lidt til. Husk paa, der holder en ung Herre
ude paa Gaden.

— Kan han se mig? spurgte Johanne og lo. Nu bliver
du altfor dydig, Moder. Men sig til Borch, at han kan køre en
lille Omgang alene ... paa en halv Time ... saa kan jeg baade
være klædt paa og ... saa har vi drukket vor Kaffe ... Moder.
(Her vendte Johanne sig, mens Vandraaber trillede ned ad hendes
nøgne gulhvide Hals, helt ned paa det marmorhvide højt siddende
spidse og faste Bryst, saa de nydelige smaa jomfruelige Vorter
blev til beduggede Rosenknopper).

— Det er ogsaa et farligt Pjaskeri med dig, Johanne.

Fru Alslev gav sin Datter et lille Klask paa den kolde
vaade Ryg; gik ind i Dagligstuen, lindede paa Vinduet — dog
ikke førend at have skjult sit Hoved og Overkrops Negligé i et
uldent Shavvl.

— Johanne er lige staaet op, Hr. Borch. Om en halv
Time ...

— Mo’er — Mo’er lød Johannes Røst bag Spisestuedøren,
du kan sige til Borch, at ...

— Men Barn — kom dog ikke herind —

— Nej — hvor kan det falde dig ind?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free