Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 Om Planternes Sjæl.
Livsytringer, Indvendinger altsaa af ren spekulativ eller dogmatisk
Natur, maa vi her se ganske bort fra; de have jo ej heller
Betydning for den naturvidenskabelige Opfattelse1).
Den ældgamle Hovedindvending, at Planterne mangle al
Bevægelse, er jo opgivet. Mere Vægt kunde man tillægge den
Indvending, at de højere Planters Bevægelser direkte fremkaldes
af ydre Pirringer, medens Dyrene ogsaa frit, af »indre Impulser«,
udføre Bevægelser. Dog turde disse »indre Impulser« atter staa i
et mere eller mindre indviklet Afhængighedsforhold af Omgivelserne
og saaledes nærmest blive Udtryk for en mere indirekte Virkning
af disse, medens Virkningerne hos Planterne oftest er mere
direkte. Hos højere Planter — de laveste Planteformers Analogi
med de laveste Dyr med Hensyn til Bevægelserne bleve alt
tidligere omtalt — kendes imidlertid ogsaa Bevægelser, der foregaa
tilsyneladende ganske uafhængige af Forandringer i de ydre
Forhold, disse Bevægelser kaldes derfor ogsaa »autonome« Bevægelser.
Mest bekendt er i saa Henseende den ostindiske ærteblomstrede,
med Esparsetten beslægtede Desmodium gyrans, hvis Blade hos
kraftige Eksemplarer under gunstige Livsbetingelser kunne svinge
saa hurtig rundt i kredsformede eller elliptiske Baner, at de endog
ved at støde mod hverandre skulle kunne frembringe en knitrende
Lyd. Ogsaa hos flere indenlandske Planter, f. Eks. kos Skovsyren
(Oxalis) og de fleste Kløverarter samt andre med Led forsynede
Blade, iagttages tilsvarende Bevægelser. Vil man hos disse Planter
iagttage de »autonome^ Bevægelser, maa man — om Dagen, ti
om Natten »sove« Bladene, d. v. s. indtage faste op- eller
nedadbøjede Stillinger — stille Planterne i Mørke, da Sollyset hæmmer
Bevægelserne. De autonome Bevægelser skulle dog ikke lignes
ved de højere Dyrs vilkaarlige Bevægelser, men skulle her kun
antyde, at ogsaa de højere Planter have Bevægelser, til hvilke
Impulsen slet ikke kendes, men søges i indre Aarsager.
De mere moderne Indvendinger kunne, efter at vi allerede
i det foregaaende have set, at Planterne ikke mangle Sanser,
samles i to Hovedpunkter: 1) Planterne have ikke Muskler og
’) Til Forstaaelse med Teologer skal jeg her bemærke, at Teologiens
Begreb „pneuma", o: den udødelige Aand, der alene tilskrives Mennesket,
end ikke tangeres i nærværende Afhandling. Vi bevæge os her kun paa
.Kødets" Omraade og Problemet bliver altsaa, teologisk set, om Planterne,
saaledes som Dyrene, kan antages at have .psyke* foruden „soma".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
