Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Om Planternes Sjæl.
Hovedfejlen i den Linnéiske Anskuelse ligger deri, at man søgte
at forklare Planternes Bevægelser rent mekanisk og samtidig
paa Forhaand satte Dyrenes Bevægelser i Forbindelse med
mystiske Kræfter.
Plantefysiologien har, som fortrinsvis eksperimentel
Videnskab, nærmest vundet ved den herskende, rent materialistiske
Opfattelse af Plantens Livsvirksomhed. Man har — bortset fra den
naturfilosofiske Periodes Spekulationer — saa at sige aldrig
forsøgt at løse noget plantefysiologisk Problem ved at ty til »Sjælen«,
saaledes som det ikke sjældent er sket i Dyrfysiologien, hvor
Forholdene jo i mange Tilfælde ere mere indviklede. Og, under
Forudsætning af, samt ved Bestræbelsen efter at finde rent mekaniske
Forhold som Aarsag til Livsytringerne, er Plantefysiologien ad
Eksperimentets Vej paa flere Punkter naaet til at kunne opstille
mekaniske Teorier, som, hvor ufuldstændige de end kunne - og
maa — være, dog betegne betydningsfulde Fremskridt og danne
Udgangspunkter for nye, resultatrige Forsøg. Ogsaa de i forrige
Afsnit omtalte Kendsgerninger ere indvundne uden Hensyn til
Spekulationer om Planternes Bevidsthed. —
Spørgsmaalet om Planterne have Bevidsthed, kan ifølge
Sagens Natur aldrig blive afgjort absolut bevisende. Da
Bevidsthed er noget, enhver kun kender fra sit eget Jeg, saa kan man
strængt taget ikke engang levere noget virkeligt Bevis for, at
»andre Mennesker« have Bevidsthed, for at »de andre« ere mere
end Automater. Naar vi dog gensidig forudsætte Bevidsthed hos
hverandre, saa sker det, fordi vi ad Analogiens Vej slutte fra os
selv til andre: det er saaledes altid kun rent legemlige
Fremtoninger (Bevægelser og Resultater af saadanne) af hvilke vi
slutte os til andres Bevidsthed. Jeg anser det ikke for overflødigt
udtrykkelig at betone denne Trivialitet, da der, mærkelig nok, ofte
syndes mod den, endog af fremragende Forskere.
Der er altsaa kun én Maade, paa hvilken vi kan søge
Problemet belyst, nemlig ved at undersøge, hvor langt den
legemlige Overensstemmelse mellem Dyr og Planter gaar — om den
ogsaa omfatter de fysiologiske Processer hos Dyr og Mennesker,
som vi, med større eller mindre Berettigelse, ere vante til at sætte
i Forbindelse med psykiske Funktioner. Samtidig kan vi prøve
Værdien af de Grunde, der fremsættes mod Opfattelsen af
Planterne som bevidste Væsener. De Indvendinger, som ikke have
deres Rod i virkelig eller dog formentlig Kendskab til Planternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
