Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. O. E. Skram: Moderne Forfattere. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185 Moderne Forfattere.
de to Pigebern der jo. Det vilde være omtrent utænkeligt, at
den paagaaende, frit talende og skinsyge Hilde ikke skulde have
ladet Stedmoderen mærke sin Misstemning i utvetydige Ord. Men
en Strid imellem disse to vilde fremkalde Uro over hele Linjen,
og ved saadanne Lejligheder maatte Wangel have faaet en Del
af de Oplysninger, han nu savner.
Der er saaledes i Stykkets Anlæg og Bygning ikke
uvæsentlige Mangler. Det hindrer imidlertid ikke, at Fruen fra Havet
som moderne Aandsfrembringelse staar betydelig over sin
Forgænger, der i Henseende til Bygning er temmelig uangribelig.
Der har nylig her hjemme været rejst Tvivl om, hvad
moderne i literær Forstand vil sige. Jeg henviser i saa
Henseende til nogle Artikler af Valdemar Vedel (imødegaaede af
Dr. Schandorph) i Tidsskriftet Ny JorcTs August-, November- og
Decemberhæfler fra i Fjor og til en Artikel af Henrik Pontoppidan
i Politiken af lite November f. A. Bag disse trykte Udtalelser
staar vistnok en i forskellige Kredse udbredt Stemning.
Den sidste af de nævnte Forfattere sætter sig paa Læsernes
Standpunkt og samler sin Mening om Nutidens Kunst i følgende
Sætninger: »Vi bryder os ikke en Døjt om Virkelighed, Sandhed
og Naturtroskab, naar Digteren blot bevæger os med sin Sorg,
fryder os med sin Glæde, ægger os med sit Had. Han maa da
for os gærne føre os op til Skyerne, om han helst vil tilhviske
os sin Lykke der, eller ned til Underverdenen, om han vil betro
os sine Ulykker i Mørke osv.« Og stærkere endnu udbryder han
et andet Sted: »Sandhed, Virkelighedstroskab og Anskuelighed (!)
.. . ere Begreber, som i og for sig ingen Betydning har for
Kunsten ... En kraftig Løgn, præget med Geniets Stempel, er
for Kunsten tusind Gange mere værd end selv den dybsindigste
Sandhed, der ikke har faaet Form og Lød.« Og Valdemar Vedel
naar — ad andre Veje unægtelig — til et lignende Resultat, idet
han om den Literatur, som er i Frembrud, tror at kunne bebude,
at »Digterens Kunst vil aldeles ikke — som nu efter Kunstens
Katekismus — gaa ud paa enten Ærlighed eller Sanddruhed, men
alene paa at gøre Virkning, o: sætte Læserens Sind i de
Sindsbevægelser og fylde det med de Billeder og Forestillinger, som
Digtets Idé kræver. Dette er den rette Kunst: med lydhør
Forstaaelse af Sjælelivets Økonomi at kunne haandtere Læsernes
Sind, forme det efter sit Lune, spille hvad Melodier, man vil, paa
dets Toneregister.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
