- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
190

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. O. E. Skram: Moderne Forfattere. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

Moderne Forfattere.

Der bliver da kun Haandværk tilbage, og det vilde dog være lidt
haardt ved Folk t. Eks. som Tolstoj og Dostojevski.

Kun den, der ser paa en Haand, som om han aldrig havde
set en Haand før, kan male Haanden, har en gammel Maler sagt,
og med disse Ord peger han paa det, der er Grundstemningen i
al kunstnerisk Yden: Nyhedsfølelsen og Enkeltmands Bevidstheden.
Kun jeg, og jeg først i dette Øjeblik, kan sige, hvorledes Tingen
forholder sig. Denne Følelse mener Vedel, at Nutids forfatterne
skulde mangle? Han glemmer, at det ikke er dem, der vil digte
efter de færdige Love, der skulde ligge til rede for dem. Nej
Sagen er, at Nutidens Digter er det Modsigelsernes Tegn, han
er, for en stor Del i Kraft af den Nyhed, der følger med ham.
»Lev Livets Liv og digt derom« er af de kunstneriske Valgsprog
maaske det ypperste til at holde Allemands Opfattelsen borte fra
Kunsten. Livet er nemlig ikke det samme for mig som for de
andre, og det er ikke det samme i Dag, som det var i Gaar.
Dette urolige og udviklingsrige »Tidens Sjæleliv«, som Valdemar
Vedel savner i den nye Digtning, kunde han da ogsaa have fundet,
om han havde forstaaet at søge, f. Eks. i Drachmanns første
Digte, i J.P.Jacobsens Marie Grubbe, i Bjørnsons En Handske, i
Hans Jægers Fra Kristiania-Bohémen og i Tolstojs For Dødens
Domstol, for blot at nævne én tilfældig Række af
Nutidsfrembring-elser; der vilde jo kunne opstilles mangfoldige af den Slags. Men
Ulykken er, at en kunstnerisk Tro og Higen som Vedels ikke
udvikler Sporsansen, den fører Tankerne i Ring om dem selv.

Valdemar Vedel synes stærkt paavirket af den Omstændighed,
at der for Tiden ikke skrives betydelige Kunstværker paa dansk.
Men i Dødvande turde det dog være særlig vanskeligt at finde
Strømmens Retning. Der er da for saa vidt mere Mening i at
anføre det som en Indvending mod Forfatterne i Nutiden, at de
som Regel ikke deler hans og manges Længsel efter
Søndags-højtiden i Kunsten. De holder af Livet for Livets egen Skyld —
eller om de ikke netop bærer Præget af at »holde af« det, benægter
de, at der er andet at holde sig til her i Verden end det Liv, der
leves —, og de vil derfor lige saa godt kunne blive grebne ved
at møde det i Søgn som i Helg, og da det første er ulige hyppigere
end det sidste, bliver deres Meddelelser om disse Møder som oftest
hverdagslige Historier.

Vi staar her vistnok ved det væsentlige i Misstemningen hos
Ny-Romantikerne — for at bruge en Betegnelse, der næppe er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free