Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. O. E. Skram: Moderne Forfattere. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191 Moderne Forfattere.
uheldigere end den Slags Betegnelser plejer at være — mod
Modernismen. Deres Kunstfølelse er aandig, de forstaar ikke disse
Glæder og Sorger ude fra Hverdags-Livet, der jo baade kan lugte
ilde og har grove Benævnelser paa alt, og de formaar ikke at
opdage »Synspunkter« eller »Opfattelse« eller »Forkyndelse« i
Skildringer af Tilstande, hvor der jævnlig end ikke er Brug for
Ord som Aand eller Tanke eller Begreb. Men her hører ogsaa
al Forhandling op. Mellem to, hvoraf den ene med Begær indsuger
gennem alle Organer og Porer en Gades Liv eller Stemningen langs
ad en Landevej, og som først lever, naar han oplever, og hvoraf
den anden kun føler de uundgaaelige Sansninger som Tilskyndelser
eller Hindringer i en, uafhængig af Stedet, begyndt
Hjærnevirk-somhed, er egentlig enhver Forstaaelse umulig. Hvad den ene
tillægger afgørende Betydning, vækker kim en flygtig
Tankeforbindelse hos den anden. Og saaledes er formodentlig til syvende
og sidst Forholdet mellem de af Valdemar Vedel stedfortraadte
Naturer og de »moderne« Skribenter.
Men her er der forøvrigt et Punkt, hvor jeg trods den store
Uenighed med Hr. Vedel tror, at vi kan blive enige. Der viser sig
nu og da hos Nutidsforfatterne en særegen Fladhed i deres
Kærlighed til eller Tro paa eller Holden sig til Livet. De sætter sig
undertiden paa det Standpunkt at tage alt for gode Varer. De
vælger og vrager ikke, men giver i god Tro en forskelsløs
Forgudelse af deres tilfældige Erfaringer til bedste, som er overmaade
ubetydelig og kedsommelig. Denne Tilsyneladelse kan forekomme
hos de i teknisk Henseende dygtigste iblandt dem, og jeg vil
— uden dermed at mene at have sagt noget hverken helt eller
halvt om Manden — nævne Huysmann som en saadan Apostel i
den flade Tro paa Livet. Om ukritiske Læsere, efter at have vandret
en Stund med denne Art af Nutidsforfattere, skulde faa en Følelse
af, at Kunstretningen fører ud i Ørkenen, vilde det være
undskyldeligt; men Valdemar Vedel vil ikke være en ukritisk Læser, og
han burde, forekommer det mig, kunne se Forskellen paa, hvad
den enkelte giver, og hvad Kunstprincipet fører med sig.
Og der er da det mærkelige ved Tingen, at Valdemar Vedels
kunstneriske Fordring bedst kunde tilfredsstilles af Skribenter, der
er moderne i den gængse Forstaaelse af Ordet. Er det nemlig saa,
at en betydningsfuld Side af Tidens aandelige Brydninger er
und-gaaet de moderne Digteres Opmærksomhed, kender de fine Aander
sig ikke igen i de givne Skildringer — og Genkendelsens Glæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
