Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. O. E. Skram: Moderne Forfattere. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 Moderne Forfattere.
at høre en af vore selvbevidste, seminaristisk uddannede
Folketingsmænd tale i Rigsdagen eller paa et Folkemøde, vilde han ikke
have løftet disse Ord op paa Tinden af sit Skuespil. Den bøjer
sig ved dem helt ynkelig for vore Øjne.
Om Hilde og Bolette er der kun anerkendende Ord at sige.
Navnlig turde der ved den af Nysgerrighed skælvende unge Pige
Hilde være naaet et Højdepunkt i sammentrængt Fremstilling,
som det kun er Mesteren forbeholdt at finde, men ogsaa den mere
positive Bolette er beundringsværdig i hvert roligt bevæget
aandeligt Ledemod. Der er det ejendommelige Sammçnspil mellem
hende og Stedmoderen, at hun ved Komediens Slutning staar i
Begreb med at indlade sig i et Ægteskab, der formodentlig en
Gang vil give hende Anledning til at fremkomme med lignende
Bemærkninger om Køb og Salg ved Ægteskabers Indgaaelse som
dem, vi har hørt af Fruen fra Havet. Hun ægter sin forrige Lærer
for at faa Lejlighed til at »leve med i Livet« og for at slippe for
at »gaa og grue for det tossede Udkomme«, og er det end ikke
en nøjagtig Gentagelse af de mere vage Stemninger, der i sin Tid
førte Ellida til Brudeskamlen, saa er der dog saa megen
Tilbagevenden i Begivenheden, at Digteren derved leder vore Tanker ind
i Livets evige rundt og rundt og skaber en Stemning, der midt
oppe i det »uudgrundelige«, det »grufulde«, det »dragende« og
»skræmmende« holder os ved den Jord, vi trøder paa. Bolette
er Livet i den norske Fjordbygd Tirsdag, Onsdag, Torsdag,
Fredag — Mandagsafskyelighederne og Lørdagens Smuds findes ikke
deri —; med Ellida sidder vi Søndagaften og drømmer ved Havet.
Saa er der i Skuespillet den helt nye, unge Opkomling fra
det lille Haandværk, Fyren med det dannede Samfunds
kunstneriske Smitte, med sin trange Egenkjærlighed og med det
»Knæk«, som Brystsygen volder. Han er lidt grel et Par Steder,
men hvor er han ikke funden og følt i de Omgivelser, der har
skabt ham. Hverken Sørejse, Livsfare, Held til sine Ønskers
Op-naaelse, Badeliv, Forlibelse eller nogetsomhelst andet kan rette
paa ham.
Kunstnereleven Lyngstrand er den utillempede Sandhed, —
den Ibsen i Ærbødighed har tilegnet Fruen fra Havet.
E. Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
