Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterindtryk.
217
stærk, at Hanerne efterhaanden var nødte til at gale til Ære for
Broderparret. Nu staar den overlevende Edmond som den moderne
Romans Patriark, æret indenfor en stor Kreds næsten som
en Gud.
Edmond de Goncourt bebor et to Etages Hus i Auteuil
Boulevard de Montmorency med Façade ud mod Seine-Quaien,
med glimrende Udsigt. Værelserne ere dekorerede fra øverst til
nederst med japanesiske Kunstsager, med de bedste Porcelænssager
fra alle Lande. Den gamle Herre modtager hver Søndag fra 3 til 6.
Man flokkes om ham som om en Konge. I Spisesalen i
Stuetagen lægger man sit Overtøj, som modtages af en ældre
mildt smilende Husholderske med sort Klap over det ene Øje
Hun peger op ad Trappen der er garneret med Blomster og
Planter, og uden videre Ceremonier banker man paa, gaar ind i
en ikke meget stor, elegant, men ikke luksuriøst udstyret Stue,
halv Salon, halv Studereværelse. Der er vel mindst en Snes
Mennesker til Stede.
Henne i Sofaen paa Pillen mellem de to Vinduesfag i
dæmpet Lys sidder Edmond de Goncourt. Han rejser sig og
rækker den kommende Haanden. Det er en usædvanlig smuk
Mand. Et godt Stykke over Middelhøjde, et let Embonpoint, en
Holdning, der minder om en civil klædt Generals, langt Haar, let
graasprængt som afdøde Kaalunds, en stor graanende Knebelsbart,
en mørkerød Klædes Kalot paa Hovedet, en stor, ikke hvid, fint
dannet, lidt haard og tør Haand. Profilen er kraftig skaaren.
Hans Modtagelse er venlig, lidt kølig, som en Mand, der maa
modtage mange, men uden Spor af Poseurvæsen. Man siger ham
nogle vel mente Venligheder, grundede paa Kendskab til hans
Værker, han hører efter, siger, at han glæder sig over, at dannede
Udlændinge udtrykker sig saa let paa Fransk, taler med én videre,
til den næste Gæst ankommer, byder én at servere sig selv af
Cigarkassen og af de mange Flasker med Kognak og Likør og
Sodavands-Sifons, der staar opstillede i den brede Vinduskarm.
Inden man gaar, søger han én, man taler igen sammen; han
beder én komme igen. Men skriver man til ham, svarer han
ikke. Møder man ham siden paa et nevtralt Sted og spørger ham,
om han ikke har faaet éns Brev, saa lægger han sin Haand paa
éns Skulder, ryster paa Hovedet og siger: Jo vel, jo vel. Det er
ikke af Uhøflighed, at jeg ikke har svaret, men jeg bliver gammel
min kære Herre, jeg har meget at skrive, og mine Øjne er svage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
