- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
218

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterbrev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

Teaterindtryk.

Man ser da, at de dejlige, klare, kærlige brune Øjne er
rødrandede.

Det er tydeligt, at Goncourt har en stærk Følelse af, hvad
Mand han er. Men han er fuldstændig høflig og imødekommende,
hører paa én med Velvilje og Interesse, er ingenlunde umeddelsom,
men Tid til at snakke i Timevis, som man har hjemme i
Danmark, det har hverken han eller den saa let tilgængelige Emile Zola.

Til hans Søndagsrnodtagelser kommer yngre Romanforfattere,
Lyrikere, Journalister, Videnskabsmænd. Jeg har ikke opdaget
nogen Graahaaret der.

Selv Blade, der ikke hylder Goncourts Retning, vare fulde
af Anerkendelse over hans og Broderens Dagbøger, hvoraf første
Bind udkom i Fjor Efteraar.

Men nu efter Dramatiseringen af Germinie Lacerteux har
de hylet som Ulve og Hylene har fundet Ekko i Senatet.

Blot nogle Notitser om denne kuriøse Debat, meddelte efter
Bladenes Referater. Selv har jeg ikke været til Stede ved den.

Kender nogen den hæderlige Senator Hr. Halgan? Det er
vist en Jurist. Jeg véd ikke, om den tyske Taalemaade: »Die
Juristen sind böse Christen« er sand, men jeg tror at vide af
Erfaring, at disse Herrer kun undtagelsesvis have Begreb om
Poesi og Literatur. Saa meget mere sætter man Pris paa
Undtagelserne. Nu vel, samme hæderlige Senator erklærede i sin
Tale, at Censuren skammelig havde forsømt sin Pligt ved at tillade
Opførelsen af et Stykke, hvor saa mange simple Udtryk forekom.
Nu maa ellers alle fornuftige Mennesker mene, at enhver Figur i
en Roman, i en Komedie maa tale efter sin Karakters, sin
Opdragelses, sit — høje eller låve - Kulturstandpunkts Medfør. Jeg
har aldrig hørt et fornuftigt Menneske forarge sig over Kristen
Madsens Replik i »Genboerne«: »Mester siger selv: Det er den
nysseligste Maskine, som jeg har gjort, og Mester gør nydelige
Maskiner«. Der forekommer vistnok endnu drøjere Ting i »Germinie
Lacerteux«. Det er muligt, at man havde kunnet stryge nogle
af dem efter venlig Forhandling med Forfatteren, men Ordene er
ikke værre end de, der findes hos Moliére og Holberg, og man
ønsker dog ikke disse store Digtere kastrerede af Jurister.
Undervisningsministeren Lockroy, selv en begavet Forfatter, svarede,
som enhver fornuftig Mand maatte svare — omtrent saa ... Den
berømte Forfatter er gammel og stor nok til at være fri for den
Censur, man underkaster Begyndere. Hr. Holgan sekunderes af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free