Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
- 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
Æras Ministerium«, den gammelliberale Oppositionsmand Auerswalds
og Herrehuspræsident Fyrst Hohenlohe Ingelfingens — saaledes
havde set Konflikten stramme sig til absolut Uløselighed, at han
i 1862 henvendte sig til Bismarck. Denne Statsmand stod vel nu
helt udenfor alle Fraktioner og Partier, og hans parlamentariske
Fortid gav ham mindre Udsigt end nogen som helst anden til at
samle en Majoritet om sig, men hans Program forelaa i den
klareste Form, og hans Energi havde ikke ladet sig uden de solideste
Vidnesbyrd. At imidlertid Kongen, selv efter at Ministeriet
Hohenlohe var faldet til Jorden som virkningsløst, nærede de største
Betænkeligheder ved at hidkalde en Mand, hvis blotte
Tilsynekomst maatte bringe Chancerne for enhver nærmere eller fjærnere
umiddelbar Udjævning af Konflikten til at synke betydeligt
under Nul, maa vel synes forstaaeligt nok. For Bismarck selv
var dette dog aabenbart temmelig uforstaaelige Den treaarige
Ventetid for Iværksættelsen af hans Program var aabenbart falden
ham saare besværlig; opfyldt som han var af dettes Enerigtighed,
af sine uomstødelige Erfaringsresultater og sine store Fremtidssyner,
maatte han have vanskeligt ved at fatte, at hans »bevingede Ord«
fra hans nu saa fjærne, næsten en halv Menneskealder tilbage i
Tiden liggende, Junkeroptræden paa den »forenede Landdag«,
endnu skulde kunne flagre hindrende imellem ham og hans Maal1).
’) Bismarcks private Korrespondance tilkendegiver i en Mangfoldighed af
lige saa originale som tydelige Vendinger hans Skuffelser paa deres
forskellige Stadier.
Efter Dannelsen af »den nye Æras Ministerium« udtaler han saaledes
— 1859 — etsteds sin Trang til at slippe dette evindelige
Diplomat-•Regime af Depécher, Trøfler og Storkors«; etsteds ønsker han da at
»trække sig tilbage underSchönhausens Kanoner«, idet han beklager,
at der endnu er 4 Aar tilbage af den løbende Forpagtningskontrakt;
andensteds er det gentagne Gange Bern, han udpeger som et
Opholdssted, hvis »Sammensætning af frisk Luft og Kedsommelighed« maa
være ham særlig gunstig. — Sin Ansættelse som Gesandt i St. Petersborg
betegner han som en »Henstillen til Afkøling ved Newa«.
Og da paa det ovenfor omhandlede Tidspunkt Ministeriet Hohenlohe
har lidt Skibbrud, vender han i Begyndelsen af 1862 atter Blikket
melankolsk tilbage til hin Tid —: »For tre Aar siden havde jeg vel
endnu kunnet blive en brugbar Minister, nu staar jeg i mine egne Øjne
som en syg Kunstberider«. — Marts: hvis der skulde blive gjort
Tilbud »saa vilde jeg afslaa det; afset fra alle politiske Ufordrageligheder,
føler jeg mig ikke vel nok til saa megen Ophidselse og Arbejde«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
