Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
261
Åt Feudalpartiet, som han under sin diplomatiske Virksomhed
havde stødt fra sig ved sin haardnakkede Opposition imod den
Manteuffelske Politik, ikke behandlede ham vel i Pressen under
hans Udlændighed, var noget uundgaaeligt, han med Ro maatte
finde sig i » m en gammel Partifælle, der oven i Købet har den
Ulykke at have sine egne Meninger om mange ham nøje bekendte
Ting. — Intet overgaar jo Kætterdommen i ens egen Lejr«. Men
at den indflydelsesrige Presse, der var Organ for den stærkt
bevægede nationale Opinion, vedblev sine heftige Angreb paa ham
under hans Fraværelse, dette maatte bero paa en Misforstaaelse
af en saa overfladisk Natur, at den let maatte kunne fjærnes:
»Dette enfoldige Fjerkræ (Federvieh) af en tysk Presse mærker slet
ikke, at den arbejder imod den bedste Del af sine egne Bestræbelser,
naar den angriber mig«.
Hvad er nu træffende og hvad utræffende i denne stærkt
karakteriserende Udtalelse? En nærmere Undersøgelse heraf turde
være den mest direkte Vej til Klargørelse af Bismarcks paabudte
Stilling til Situationen i dens Helhed og da ogsaa til dennes
Afløber, Krigsførelsen imod Danmark. — Først altsaa
Spørgsmaalet: stræbte Bismarck og den dominerende Opinion, o: den af
over 20000 Politikere bestaaende »Nationalverein«, imod samme
Maal? Det Maal, denne mægtige Nationalforening tre Aar tid-
Under selve Krisen: Bismarck eller Ikke-Bismarck, der i Berlin
strækker sig over henved et halvt Aar, skriver han (Midten af Mai):
»Berlin staar mest i Forgrunden; jeg vil intet gøre hverken fra eller til«.
Faa Dage efter fra Berlin: »Jeg var allerede saa godt som indfanget
for Ministeriet; nu rejser jeg, saa snart jeg kan komme løs, til Paris«
(o: som Gesandt) ... »Maaske opdage de en anden Ministerpræsident,
naar jeg er ude af Syne«. — Ult Mai fra Paris: »Min Forbliven her
er endnu ikke sikret, tor Ministeriet har faaet en anden Præsident i Stedet for
Hohenlohe«. — Juni fra Paris: »At lade Kongen i Stikken under
Sygdoms-paaskud, holder jeg for Fejghed og Utroskab. Skal det ikke være, saa
vil Gud nok lade de søgende linde endnu en, som vil gaa ind paa at
være Laaget over Potten — skal det derimod være, saa fremad!, som
vore Kuske sagde, naar de greb Tømmerne. — I næste Sommer bo vi
formodenlig i Schønhausen«! Midten af Juli fra Paris.- Tilladelsen til
en Badekur vanskeliggøres »fordi Spørgsmaalet om jeg skal overtage
Ministerpræsidiet derved endnu 6 Uger vilde ligge i Svøbet«. — Bismarck
rejser nu til Biarritz og skriver efter Badekurens Slutning fra Toulouse
12 Spt.: »Vished er nu nødvendig eller jeg tager Knald eller Fald
min Afsked.« —
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
