Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. P. Sundbo: Kvindesagen paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Kvindesagen paa Landet. 288
Spor af denne Følelse i Landets fattigste Egne, hvor den ogsaa
af og til omsættes i Handling, medens den i de mere frugtbare
Egne alt i nogen Tid har maattet vige Pladsen for »den
jærn-haarde Lønningslov.«
Men selv om Kvindernes Dagløn kan siges at være
nogenlunde rimelig i Sammenligning med, hvad de tjænte i Fortiden,
bliver der altid det tilbage, at man nu byder Kvinder en mindre
Løn end Mænd for det samme Arbejde. Dette Forhold finder
man stadig paa Landet, f. Eks. ved Tærskearbejde. Tørvegravning
og Høstarbejde. Henter man i Høsten en Mand og en Kvinde
til at binde Kornet, saa giver man i de bedre Egne Kvinden
75 Øre eller, naar det kommer højt, 1 Kr. i Dagløn, medens
Manden faar 1 Kr. 50 Øre eller 2 Kr., skøndt de binder lige
meget Korn. Det hænder endogsaa, at Kvinder er raskere til
dette og andre Arbejder end Mændene. Og Manden, der faar
60 Kr. for Høstmaaneden, vil mange Gange ikke bytte Arbejde
med Tjænestepigen, som kun faar 8 eller 10 Kr. i Løn for den
samme Tid.
Det bliver i de senere Aar anset for en Dyd ved en Karl,
naar han kan malke, for Kendskab og Lyst til dette Arbejde,
giver man ham gærne en betydelig højere Løn. Men det, som
man belønner »kongeligt« hos Manden, fordrer man af Kvinden
for en almindelig Pigeløn. Enkelte Steder er man rigtignok blevet
nødt til at forhøje Malkepigernes Løn, men det er ingenlunde
sket efter samme Forhold som for Mændenes Vedkommende, og
dog har man jævnlig i den Anledning kunnet høre en lydelig
Knurren og Moraliseren over Kvindernes Dovenskab, Begærlighed,
Pyntesyge osv.
Af al den Uret, som Kvinderne lider under, er det
vel nok den værste, at de for det samme Arbejde faar en
ringere Løn end Manden. I Reglen tjæner den arbejdende Mand
kun det højst nødvendige til en tarvelig Sulteføde for sig og sine.
Men hvis en Kvinde har været gift, og hun derfor eller af andre
Grunde har en Familje at forsørge, maa der med
Natur-Nødvendighed blive endnu større Sult og Nød i hendes Hjem. Bliver
hun syg, er Læge og Lægemidler lige saa dyre for hende som
for Manden, men naar hun bliver rask igen, maa hun være
mindst dobbelt saa længe om at oprette det forsømte, hvis det
ikke er aldeles umuligt, saa hun nødsages til at skrive det paa
Fattigvæsenets Regning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
