Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. P. Sundbo: Kvindesagen paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindesagen paa Landet.
289
Hun har i det hele ikke saa langt til Fattigvæsenets
uhyggelige Dørtærskel, som den arbejdende Mand, skøndt Vejen
visselig er kort nok for ham ogsaa. Vel taber hun ikke
Valgretten, saa længe hun ikke har den. Men den Foragt, som nu
én Gang klæber ved al Hjælp fra det offentlige Fattigvæsen, den
Foragt er den fattige Kvinde paa Forhaand mere udsat for end
Manden. I mange Tilfælde bliver jo de fattige kastede hen paa
en Arbejdsanstalt, hvor de lider Nød eller maaske ligefrem Sult,
og hvor Friheden i hvert Fald bliver dem berøvet. Ogsaa her
har de arbejdende Kvinder Billet til første Plads.
V.
Det er statistisk oplyst, at af alle arbejdende Mænd hér i
Landet er de jordløse Landarbejdere daarligst stillede i økonomisk
Henseende. Men de arbejdende Kvinder paa Landet er endnu
ringere stillede. Det er altsaa dem, der hurtigst trænger til
Hjælp. Men til Trods herfor eksisterer der endnu ikke hverken
en Arbejdersag eller en Kvindesag, som »søgger« paa Landet.
Disse Spørgsmaal er endnu saa aldeles i deres Vorden, at mange
brave Mænd og Kvinder paa Land og i By slet ikke aner deres
Tilværelse. Saa meget des mere nødvendigt er det da, at man
til en Begyndelse gør sig det klart, af hvad Art Forholdene er,
og hvilke Midler, der kan forbedre dem.
Man maa da i det hele huske, at Udviklingen paa Landet
gaar efter de samme Love som i Byerne. I Løbet af den
sidste og til Dels næstsidste Menneskealder har der lige saa
vel været Revolution paa Landet som i Byerne. Arbejdet
er ikke blevet saa meget centraliseret som i Byerne, men
for Arbejdernes Vedkommende er Forholdene ganske af samme
Art. Den moderne Driftsmaade har lige saa vel drevet de
arbejdende Landbokvinder fra deres Arbejdsmarked, som den har
edelagt det mindre Haandværk. Samtidig har den ny Tid delt
Landbefolkningen i to Klasser, saa de ikke nu faar nogen videre
frivillig Hjælp, noget de heller ikke nu vilde kunne modtage, uden
at føie dem afhængige af Overklassen. Med andre Ord: den
jærnhaarde Lønningslov er naaet ud paa Landet i al sin
Strenghed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
