Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kontorchef Jul. Schovelin: Literatur og Socialpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333 Literatur og Socialpolitik.
mester i Althausen«, hver for sig har berettiget Krav paa at kunne
betegnes som »en af Øvrigheden og Medborgere agtet Mand« —
at de med andre Ord begge har tjænt Samfundet paa lige nyttig
Maade, at de er sociale Typer af lige Værdi. Og dog bringes
det gennem Sammenstødet mellem disse Mænd til fuldkommen
Klarhed, at den Maade, hvorpaa de kan og skal gavne
deres Samfund, ifølge deres nedarvede Synsmaade, Opdragelse og
Samfundsstilling maa være yderst forskellig.
Den intelligente Læser vil paa dette Punkt heller ikke lade
sig forvirre af en tilsyneladende Uklarhed, som imidlertid har sin
tilfredsstillende psykologiske Forklaring.
Under Livets normale Forhold er Obersten øjensynlig
blottet for Standshovmod. Standsfølelsen beror for ham ikke
paa et ydre Fortrin, i Kraft af hvilket han uden videre
kan hæve sig over andre, men er en Følelse af det historisk
særlige, der ifølge hans Slægts Traditioner og hans
Opdragelse er ejendommelig for hans sociale Stilling. Naar han
om Haandværkerens Hjem siger, at det har sin »Standsfølelse og
Egenartethed saa godt som vort«, ligger heri en tydelig
Erkendelse af, at han og hans ikke ved deres Stand er bedre, men
at de er anderledes end Schulzes. Og dette særlige føles
atter, karakteristisk nok, ikke som et Privilegium, men som et
Indbegreb af Pligter. Derfor maa han ogsaa dobbelt bebrejde
Sønnen dennes Fejltrin, fordi han derved satte Hensynet til sin
Stand »saa brutalt til Side«, fordi han ikke havde følt overfor
Borgerdatteren sin Stands »noblesse oblige«.
I et afgørende Øjeblik svigter imidlertid denne Klarhed
Obersten. Efter hans Æresbegreb har Sønnen allerede tilsidesat
sin Ærespligt ved sit Forhold til Augusta Schulze, og konsekvent
er der kun én Udvej mulig: at lade Sønnen tage Følgerne deraf.
Men Obersten er Menneske og Fader. Tilintetgørelsen af
Sønnens Fremtidsudsigter overvælder ham, og først da han
genfinder sig selv i rolig Overvejelse efter Schulzes Bortgang, dukker
Tvivlen op i ham, om han »havde Ret til at bede«. —
En særlig Anvendelse faar Ærens Begreb paa
Ægteskabets Omraade. Hele den Betragtning af Ægteskabet, som gaar
igennem de optrædende Personers Tankesæt, er særdeles
betegnende.
Hvad Ægtemanden skal byde sin Hustru ved Indtrædelsen
i Ægteskabet er ikke »en lyrisk Elskers overstrømmende Sværmeri«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
