- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
337

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. Joh. Magnussen: Fra Shanghai til Europa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Shanghai til Europa. 337

Suez-Kanalen o. s. v. Hongkong om Efteraaret. Til disse indledende
Bemærkninger vil jeg kun føje denne, at jeg efter at være traadt
nd af Telegrafselskabets Tjæneste opholdt mig to Aar i Shanghai,
hvorpaa jeg af Helbredshensyn blev nødt til at rejse hjem.

Følelserne ved en Afrejse som denne er noget blandede.
Rejsen selv forekommer én jo ikke mere at være særlig storartet,
man er vant til den triste Tagen af Sted, man længes stærkt efter
sit egentlige Hjem; men dog gribes man af vemodige Tanker.
Aldrig mere tilbage til Kina, tænker man, bort fra Shanghais
Sumpe med den fugtige, feberavlende Hede og bort fra Hongkongs
golde Klipper, som udelukke den friske Brise og glødende
ubarm-hjærtigt pine det trætte, udmattede Hoved, saa man hader den
straalende Sol! Bort fra denne hæslige Menneskerace med den
gule Hud, de skæve Øjne, de tykke Næser og svulmende Læber,
bort fra denne ildelugtende Atmosfære! Den friske Søluft vil
bringe alle Organer i Orden igen. Jeg var kun uvillig stemt
imod Landet og higede efter at komme af Sted, og dog var jeg
vemodig, man lever ikke mange Aar et Sted uden, trods alle
Ubehageligheder, at faa lidt tilovers for det, og man træffer
overalt Mennesker, som man under saadanne Forhold slutter sig varmt
til og nødig skilles fra for bestandig.

Saa blandede var mine Følelser, da jeg i Oktober 1874
stod ved Havnen i Shanghai for at ro om Bord. Det store franske
Dampskib laa stønnende der ude i den mudrede, gule Flod,
omgivet af en Mængde kinesiske Baade, som vedligeholdt en livlig
Forbindelse med Landjorden.

Da skete der paa Vejen ud til Dampskibet et Uheld, som
flk mig til at glemme alle baade glade og sørgmodige Tanker.
Jeg havde næppe sat Foden paa Skibets Falderebstrappe, før den
Baad, som havde bragt mig der ud, kæntrede, og de kinesiske
Baadfolk og hele min Bagage gik i Vandet. Kineserne bleve snart
bjærgede, Bagagen var i et Nu ført bort af Strømmen. Jeg sad
net i det. Men der var endnu en Timestid eller to til Skibets
Afgang; jeg ilede altsaa i Land; og det lykkedes mig virkelig ved
nogle gode Venners Hjælp at faa en lidt broget, men nogenlunde
tilstrækkelig Ekvipering samlet. Denne tragi-komiske Begivenhed
gjorde mig saa forvirret, at jeg kom af Sted næsten uden at
mærke det.

Shanghais store, prægtige europæiske Bygninger forsvinde
nu efterhaanden, medens vi langsomt glide ned ad Floden. Kysterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free