Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Boganis.
II.
Efter en mangeaarig Pavse lod Kaptajn Dinesen paany i
1879 høre fra sig som Forfatter. Han optraadte som Arvtager
efter sin Fader og Navne, hvis Minde han dyrker med sønlig
Pietet, og som i sin Tid under megen Miskendelse havde været
den eneste haardnakkede Angriber af Dannevirkestillingen.
Endog i Formatet søgte Sønnen med sine første Brochurer
at minde om Faderens Indlæg i den militære Debat. Syv Aar
igennem har han i Faderens Spor angrebet Planen til Københavns
Landbefæstning og forlangt en Udvikling af Flaaden, der kunde
sikre mod Landgang paa Sjælland. Der gaar gennem alle disse
Piecer et energisk Pust af mandig Veltalenhed.
I Firserne er han endelig paany optraadt som ikke-polemisk
Skribent, først i den morsomme og meget lovende Samling af
Rejse-og Krigs-Erindringer i novellistisk Form »Fra Vest til Øst«,
dernæst i spredte Blad- og Tidsskriftsartikler, saa i et Par Bøger.
Han har med disse sidste Aars Virksomhed indtaget sin Plads
blandt gode danske Prosaskribenter. Der var allerede et Menneske
i hans Bog om Kommunen Og der var i Almindelighed en sejerrig
Logik i hvad han senere skrev om praktiske eller teoretiske
Spørgsmaal (den nordsjællandske Kystbane, den store danske
Hund osv.). Men han har i sine Erindringer Fra ottende Brigade,
og endnu mere i sine Jagtbreve vundet en Form, lagt en ualmindelig
Fremstillingsævne for Dagen og vist sig som et Stykke af en Poet.
Hans Krigsbog er næst efter — rigtignok ikke lidt efter — Erik
Skrams Hinsides Grænsen den livfuldeste Skildring vi have af
personlige Oplevelser fra 1864, og den indeholder desuden megen
sund Kritik saa vel af Krigsførelsens Mangler som af besmykkende
Uefterretteligheder i Overkommandoens officielle Rapporter. En
enkelt Gang kommer Forfatteren med sin stærkt personlige
Fortællemaade til at stille sin egen Skikkelse vel meget i Forgrunden.
Der er overhovedet (ogsaa i Jagtbrevene) en vis Selvglæde over
ham, om han end aldrig praler. En sjælden Gang kan det ogsaa
hænde at han synker ned i de patriotisk-poetiske Trivialiteters
brede Spor, som naar han lader Landsoldaten og Dragonen, der
sove under Jorden siden Stormen paa Dybbøl, hvert Aar i Natten
efter Aarsdagen rejse sig af deres Grav og ile vesterpaa. Men
sligt taber sig i Indtrykket af Meddelelsernes Friskhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
