- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
383

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Boganis.

383

Det er dog Samlingen af Boganis’s Jagtbreve, for hvis Skyld
man især dvæler ved Kapt. Dinesens Skrifter. Ti saa lette Varer
disse Breve end tilsyneladende er — en sammenradet Række
Artikler, én for én først offentliggjorte med Petit i et Blad — saa
er det dog egentlig først i dem, at man lærer en ganske original
og ny dansk Prosaforfatter at kende. De fortjæne fuldt den
nydelige Udstyrelse, som Hans Nik. Hansens illustrerende Talent
har skænket dem.

Uden Overdrivelse kan det siges, at ingen dansk og næppe
nogen nordisk Skribent for Tiden kender Naturen og kan gengive
dens Liv som Boganis. Der gives i nordisk Literatur ikke faa
Jægerbøger. Flere især af de norske (Sophus Aars’s I Skoven
f. Eks.) ere Vidnesbyrd om en inderlig Samleven med Naturen.
Men ingen tidligere Bog har det brogede Mylr af Erindringsbilleder
bag sig, og ingen har det mundtlige, levende, gnistrende i
Udtrykket. Det er ægte Breve, endda de ere skrevne af en Mand.
Skrevne som i Hast, i en Stil, hvis Tempo er Prestissimo, blandende
alt: Naturstemninger, Iagttagelser, Jægererfaringer,
Barndomserindringer, Verdensmands-Anekdoter, Rejseminder, lystige Indfald,
kulinariske Bemærkninger, Toilette-Overvejelser, Refleksioner over
Elskov og Kvindelighed, lyriske Sværmerier mellem hinanden.
Skrevne af én, der elsker Braget af kæmpende Hæres Sammenstød
og den dybe Ensomheds lydløse Stilhed lige højt, — ti der er
Forglemmelse af Dagliglivets Sorger i begge — En som elsker
Krigerliv og Drømmeliv, Jagt og Kvinder og den frie Natur med
samme heftige, luende, naivt begejstrede og aabenmundede
Kærligbed.

I visse Maader gør Jagtbreve endog et langt ungdommeligere
Indtryk end den seksten Aar ældre Bog om Kommunen. Til
Gengæld fornemmer man med et vist Vemod i Afstandsforholdet
mellem det, de to Bøger handle om, den Historie, den Skæbne
som er hele den danske Generations, med hvilken Forfatteren er
samtidig. Først aandelig eller som her personlig Deltagelse i
Verdensbegivenheder, i store Omvæltninger, store Ideer, store
Forhaabninger og Skuffelser, Indaanden af et verdenshistorisk Pust
— saa Tilbagetoget til Naturen, til Privatlivet, til Hjemlandet
med de lukkede Horizonter. Reaktionen ruger over Europa og
over Tidsalderen. Én stræber at glemme det ved Sysselsættelse
med den lidet trøsterige indenlandske Politik, én ved Drik, én ved
Studier, én ved Fantasteri, én ved Sport og Landbrug — for de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free