Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Boganis.
fleste er det kun lykkedes altfor godt at sløves og glemme. Denne
Bogs Forfatter er i det mindste ikke opslidt eller nedbrudt.
Hans Bogs virkelige Værdi beror paa Forfatterens Natursyn.
Den beror ikke paa Lidenskaben for det Dyrplageri og Slagteri,
som kaldes Jagt og Fiskesport. Man begriber, at det i visse Former
har sin Tillokkelse, men man begriber næppe, at en behjærtet Mand
vil nedværdige sig til en Andeprøve, som bestaar i at løfte Anden
i Undernæbet (holder det, er Anden gammel, brækker det, er den
ung) eller til Jægerfif som det at kalde den brunstige Raabuk til
sig ved saa skuffende som muligt at efterligne Raaens Stemme,
eller til Fiskerfærdigheder som den at lade Laksen eller Ørreden
sprælle sig trætte med Fluen i Gabet for at ikke det tynde
Heste-haar, hvori Fisken hænger, skal springe.
Det er med Jagten som med Teologien; der er noget
middelalderligt ved disse Sysselsættelsers Kærne; Udbyttet bestaar
i de forberedende Studier og Bibeskæftigelser hvortil de give
Anledning. For Teologiens Vedkommende, naar den drives med
Aand, er Udbyttet sproglig og historisk Kundskab, for Jagtens
Vedkommende, naar den øves med Kald og Talent, bestaar det i
Legemets Hærdelse og den forfriskende, berigende Fortrolighed
med Dyreverdenes Liv og Vaner.
Siden Steen Blichers Tid har ingen Forfatter i dansk
Skønliteratur kendt den danske Fauna som Boganis. Han kender først
og fremmest Hunden ud og ind, dens hele Liv i Ønsker og Følelser,
Attraa og Kedsomhed, saa de forskelligste Dyre-, Fugle- og
Fiskearter: Ræve og Grævlinger, Raadyr og Daadyr, Agerhøns og
Urfugle, Høge og Duer, Snæpper og Knortegæs, Svaler og Storke.
Han har jaget Vagtler i Afrika og Bjørne i Amerika. Han kender
Vildets Tider og Tanker, dets Stemninger i Brynde og Slaphed,
dets ægteskabelige og uægteskabelige Tilbøjeligheder. Han har
iagttaget Dyrenes Jagt paa hinanden, deres Krigspuds for at
overliste eller undgaa hverandre. Han sympatiserer med den gamle
Raabuks og den kloge Geddes Mistro overfor Mennesket. Han
kender Dyrenes indbyrdes Kampe i Luften, paa Jorden og under
Jorden: Høg mod Due, Glente mod Raa, Hund mod Grævling.
Han véd, hvordan den forfølgende Mynde er til Mode, han føler
med den jagede Hares Dødsangest og følger med Øje og Sjæl de
bortdragende Trækfugle flokkes forskelligartede Flugt. Han er kun
ubevidst grusom. Han vil nok Jagt, men ingen Masseskydning,
nok Jagt, men ingen Udryddelse. Han er betænkt paa i Jagtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
