Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Teaterindtryk.
men dog endnu i Mands Minde fik Frans I’s Elskerinder
Ridepisken at føie, og det var dog saadan en »galant« Herre. Marguerite
af Navarra, hans Søster, maatte værge sig med »alle Kløer paa
Hænder og Fødder« mod en elskovssyg Hofmand, der ledsagede
hende paa en Rejse gennem Sydfrankrig. Men det bliver Dumas’s
Fejl at have gjort den fødte Prinsesse af Cléve saa ømskindet —
ikke Frøken Brandes’s.
Hendes elskede Page Arthur, en Skikkelse, der var meget
paa Mode i sin Tid, og som ikke ligner nogen halvvoksen Dreng
fra nogen Tid, blev givet med klædeligt Koketteri af en ung Darae,
Mademoiselle Bertiny, der tog sig sød nok ud i den for smukke
Legemsformer saa taknemmelige Pagedragt med Puf om Hofter
og Arme og lange Trikot-Hoser. Det er af den Slags Roller, som
spiller sig selv, som altsaa egentlig ikke behøver at spilles. Damen
tog sig ud, og mere kan ikke med Billighed forlanges. De andre
kvindelige Roller er ubetydelige.
Tilbage staar da de tre mandlige Hovedpartier: Kongen
(Worms), Hertugen af Guise (Fébvre) og Greven af Saint-Mégrin
(Mounet-Sully).
Dem var det en Fornøjelse at se. Det var stor, mesterlig,
inspireret, intelligent Kunst. Højest stod Worms. Han havde
faaet malet sig saaledes, at han virkelig lignede de sidste Konger
af Huset Valois, Frans II, Karl IX, Henrik III, disse vantrevne
Sønner af den tvære og tungnemme Henrik II, der havde arvet
Faderens store Krop og legemlige Styrke, ikke hans Livlighed og
Letsindighed, som afsonede sine kønslige Udskejelser ved Bigotteri,
og af den kloge og lyssky Florentinerinde, Katharina af Medici,
som hævnede sig over Frans I’s Foragt ved at ødelægge Resten
af Valois-Stammen: sin Mand og sine Børn. Sønnerne lignede
den korthalsede Moder, de havde Faareprofilen og de døde Øjne,
men udmarvede, som de var fra Drengeaarene, var de magre og
ranglede, med dinglende Ben, med blodløse Kinder og Læber.
Worms havde faaet lavet den lange Profil, med den i Krumningen
pludselig afbrudte Næse, det tynde brunrøde Skæg, det underlige
døde Blik, hvori Ondskaben af og til glimtede frem som i et
Skruptudseøje. Kongeholdning havde han faaet, en vis hurtig
Snakkefærdighed, naar det gjaldt om at sige noget uden ad lært
repræsentativt. Hans Røst lød som en Adelslømmels i
Overgangsalderen. Denne Konge af Frankrig og Polen, der var
nedsyltet i unaturlige kønslige Udskejelser, dvask og sløv af Svir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
