Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Teaterindtryk.
drenge blev aldrig voksne, krøb efter alle mislykkede Oprør mod
Mama ydmygt til Korset for hende og gemte sig bag hendes
sorte Fløjelsskørt. Worms gav et sikkert tegnet, i den fineste
Detail gennemført Billede. Hvor var den pjattede, læspende Røst,
det aandeløse rapmundede Ramseri, hvori Ordene faldt over
hinanden, den ondskabsfulde Gadedrengeagtighed, da han tror at
have vundet Spil over Hertugen af Guise ved at udnævne sig selv
til Høvding for Liguen, af slaaende Sandhed!
Hertugen af Guise, »den skrammede« (le balafré), blev som
sagt spillet af Fébvre. Kunstneren er kun af Middelhøjde, og man
véd, at Henrik III, efter at have ladet sin Medbejler snigmyrde i
Blois, forbavset maalte Ligets Længde og udbrød: Hvor var han
lang! Fébvre kan ikke lægge en Alen til sin Krops Længde, og
dog frembringer han en Virkning, som var han et Hoved højere
end sine medspillende. Han har i Virkeligheden svaj Næse og
et kort Ansigt, men ved en udmærket Maskering havde han
opnaaet Guisernes Ørnenæse, Henrik af Guises spidse Hoved og
høje Pande. Det brune Ar, der gik fra højre Øre, over Kinden
ned under Skægget, manglede naturligvis ikke. I snævert sort
Fløjl i første Akt, saa i skinnende og raslende Panser og Plade,
mens Pagen bærer hans vældige Hjælm, derpaa i hvid og sort
Atlaskesdragt, Kappe med høj, opstaaende Krave, bestandig med
en uhyre lang Kaarde ved Siden, og det blinkende Dobbelhæfte
af Staal truende i Bæltet, træder han frem med dundrende Hæle
og klingende Sporer, denne Fyrste af Lothringen, der vil lade sit
Hus afløse Huset Valois paa Frankrigs Trone. Han er af en
stærk og raa Race. Han har ogsaa draget Nytte af Macchiavelli,
om han end næppe har gidet læse hans Bog. men han bryder sig
Pokker om Baldasarre Castiglione. Den middelalderlige
Landsknægthøvding staar ham i Sjæl og Krop, og naar han af Valois
er bange for Religionen som en Neger for sin Fetisch, tror han
af Guise paa Kirken som en Soldat paa sin Chef, som en
Indbanker af den Lydighed, som han fordrer af sine undergivne,
som en Svøbe for de fordømte nye Tanker, der skal piske
Hugue-notter og andre Oprørere til Døde, som en Sejersbringer for sine
lydige Sønner over dem, der vil kny mod Himlens og Jordens
Myndigheder.
Fébvres sikre og myndige Kunst er ikke bange for at
strejfe det komiskes Grænse. Man forstaar gennem det Billede,
han giver, at denne fyrstelige Renommist, der lige saa vel kan prale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
