Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skülekritik.
409
Det gælder her at stille Diagnosen. Naar den erfarne Læge
undersøger sin Patient og ser, han har Feber, saa véd han, at
der er noget i Vejen. Men hvad der er i Vejen, véd han derfor
ikke. Ti Feberen er ikke Sygdommen, men Sygdomsfænomenet.
Paa samme Maade gaar det med Barnets aandlige Sygdomme.
Det, vi se: Ufordragelighed, Genstridighed, Løgnagtighed, er altid
eller næsten altid et Udslag af Grundondet, ingenlunde dette selv.
At finde Grundondet og behandle det, værnende og
skaan-ende hvad der er godt i Barnet, det er Opdragerens Opgave. Men
at behandle alle ens, efter Fænomenerne, og at straffe alle ens,
med Stokken, det er en brutal Form for Retfærdighed, der rummer
en Mishandling af den enkelte. Og dog kan der —
tilsyneladende — opnaas gode Resultater ved denne Masseopdragelse.
Ti Fænomenet lader sig fortrænge ved Magtanvendelse. Det er
det, man ser. Men at Grundondet endda florerer, kun gennem
andre Livsytringer, og at den megen Straffen oven i Købet avler
Had, Bitterhed, Hykleri, Sløvhed eller Trællesind, det er det, man
ikke ser.
Hvor tit hænder det ikke, at Læreren straffer i Heftighed.
Vi skal jo dog revse vore Børn for at forbedre dem, ikke for at
faa et Afløb for vor egen Vrede. Barnet mærker saare snart,
hvad der ligger bag Straffen, og straffe vi paa anden Baggrund
end en fuldstændig klar Bevidsthed om, at der er det rette
Forhold mellem Maal og Midler, saa gør vi mere Fortræd, end vi i
en Hast kan bøde paa. Ti uretfærdig Straf gjør Barnet bittert,
haardt eller forknyt.
At saa mange Opdragere — Forældre og Lærere — gaa
til deres Opgave uden al Forberedelse, uden Gnist af Kendskab
til den og uden Spor af Anelse om, hvor vanskelig den er, ligger
enten i, at de stole paa deres Instinkt, eller i, at der til enhver
Tid er visse almindelige Principper og Traditioner angaaende
Børneopdragelse, der ligesom ligge i Luften, og som de komme
til uden Anstrængelse. Men nu er Forholdet det, dels at mange
saadanne Grundsætninger allerede ere opgivne som fejlagtige eller
ligetrem skadelige, inden de som Tradition naa ud i Verden, dels
at det er nok saa vanskeligt at anvende en Grundsætning som at
opstille den. Og saa bliver Opdragelsen derefter.
Det hænder da ogsaa tit nok, at Opdrageren river mere
ned, end han bygger op, i det han ikke handler ud af en fornuftig
Overbevisning om, hvad der gavner Børnene, men kun aabner en
Tilskueren. 1898. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
