Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
Skolekrilik.
Ventil for det, der tilfældigvis for Øjeblikket er oppe i ham selv,
godt eller ondt, Skæmt eller Alvor. Snart formaner han, snart
tugter han, snart præker han ophøjet, snart praktisk Moral, snart
præker han Forsagelse, snart docerer han Læren om ikke at lade
sig gaa paa, snart vil han have Ydmyghed, snart Stolthed, alt
mellem hverandre, ligesom hans Humør er. Et Ord eller Indfald
af et Barn vækker den ene Dag hans Bifald og opfattes som en
Morsomhed. Den næste Dag stemples det som en Næsvished og
drager Straf efter sig.
Og saa denne ganske almindelige, hæslige Misforstaaelse,
at Opdrageren altid skal have Ret, Børnene altid Uret. Kan der
begaas styggere Uretfærdighed end den, ikke at ville give dem
Ret, naar de har det. »Man maa holde paa sin Autoritet«, siger
Opdrageren. Ja vist, en dejlig Autoritet! Som om Barnet et
eneste Øjeblik var i Tvivl om, hvad Slags Fødder det er, den
staar paa! Er det at lære de unge Sandhed og Retfærdighed?
Er det Kærlighed?
Sagen er jo den, at Barnet ikke opdrages ved Formaninger
eller Prygl eller noget andet Middel alene, saa lidt som ved en
Sammensmeltning af dem, men gennem hele det Liv, det lever,
gennem den Luft, det aander, gennem det Vaneliv, det faar.
Det synes ikke rigtig at være gaaet op for den almindelige
Bevidsthed, hvilken Magt der ligger i Vanen netop paa det
pædagogiske Omraade. Det synes ikke at staa klart, at det voksne
Menneske for en ikke ganske ringe Del er et Produkt af Barnets
Vaneliv. Enhver véd dog, hvor svært det er at bryde med
Uorden, Dovenskab, Løgnagtighed og sligt, naar disse Fejl ere
blevne til Vane. Og det skulde vel være indlysende, at naar et
Barn hele sin Skoletid igennem er vænnet til aandlig Ladhed ved
stadig at lade sig proppe og fylde og ved anden død Gerning,
saa bliver det ham mere end vanskeligt at bryde med denne
Unatur, naar han kommer ud i Livet — han véd ikke, hvad det
vil sige at gøre en aandlig Anstrængelse, at tage et viljestærkt
Tag i sig selv og gennem Skuffelser og Nederlag frelse sig ud af
Slaphedens Hængedynd. Han lader sig ganske rolig drive af
Sted — saa faar Skæbnen føre ham, hvorhen den vil.
Men naar paa den anden Side Barnet lige fra første Færd
paa forstandig Vis holdes til, hvad der er godt og rigtigt i moralsk
og intellektuel Henseende, saa vil man ogsaa faa at se, hvad godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
