- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
416

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler Karl Madsen: Nogle Udstillingsindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

416

Nogle Udstillings indtryk. 416

Seligmanns andet Billede er der noget ualmindeligt godt i
Figurerne — med Undtagelse af den lille Pige — Farven er noget
mat og tør.

Som medvirkende Aarsager til Udstillingens Sløjhed fortjæner
næst sidste Sommers bevægende Liv Verdensudstillingen til Paris
og adskillige dygtige Maleres Udenlandsrejser at nævnes.
Verdensudstillingens danske Afdeling har ikke forhen udstillede Billeder
af Krøyer, Viggo Johansen, Jerndorff, Jul. Paulsen, Hammershøj,
Holsøe o. fl. Bortrejste til Syden var i Vinter bl. a. Zahrtmann,
Philipsen, N. Skovgaard, Engelsted, Jul. Paulsen og Slott-Møller.
De to sidstnævnte Kunstnere hører utvivlsomt til dem, hvis
Virksomhed stærkest vækker og fanger Interessen for vor unge Kunst.
Paulsen er i Aar kun repræsenteret ved fire Smaalandskaber, fire
Stemningsbilleder, der hører til Udstillingens mest aandfulde
Land-skabskunst. Hvor nydeligt Skrumringen end er givet i et af dem
og hvor mesterligt end det blaa letkrusede Vand er malt i et
andet, overtræffes de betydeligt i Friskhed og Kraft af adskillige
af Paulsens ældre Landskabsstudier; de er ophængte hverandre
saa nær, at man ser, de trods deres højst forskellige Motiver har
en beslægtet harmonisk Basis, i hvilken det i Længden bliver farligt
at finde Hvile. Slott-Møllers Interiør lyser paa Udstillingen
som en Perle, og giver ogsaa uden paa nogen Maade at være et
betydeligt Billede, et kraftigt Vidnesbyrd om en betydelig malerisk
Begavelse, de hvide Farver er beundringsværdigt fint stemte og
Servantebordet fuldkomment dejligt. Selve Figuren har for sorte
Arme, for sort og haard en Rygkontur, en Tegning i Vinkler og
Flader, der smager for meget af de Atelierprinciper, Naturen burde
lade gaa i Glemme.

En af de for Paulsens Billede farligste Konkurrenter til
den ærefulde Betegnelse som Udstillingens aandfuldeste
Land-skabskunst forekommer Joachim Skovgaards lille Landskab
mig at være, — skøndt jeg gærne indrømmer, at nogle af Kyhns
Billeder her fortjænte at tages i Betragtning. — Der er nok endnu
lidt mat og tørt, lidt gammeldags duftløst over Skovsgaards Farve,
men det lille Billede har en egen storstilet Holdning, der præger
det som ægte og fin Kunst, Staffagen af flyvende Maager gør en
henrivende skøn poetisk og dekorativ Virkning. Man føler, at den
er anbragt af den samme dygtige Haand, der har tegnet de mægtige
Kompositioner af Mikaels Sejer over Djævlen og Evas Syndefald,
som sikkert en Gang vil tælles med blandt den danske Kunsts gode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free