- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
417

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler Karl Madsen: Nogle Udstillingsindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogle Udstillings indtryk.

417

Gerninger. Den mesterligt malte Skitse af Skovgaards og Bindesbøll
nye Springvandsprojekt gør et overordentligt forfriskende og
oplivende Indtryk paa denne Udstilling, der undertiden kan synes en
at være en Art stor Skønhedskonkurrence for det artigste, det
sirligste, det for alt Liv og Beaandelse mest kemisk rene Foredrag,
en Konkurrence, i hvilken sagtens første Præmje med større Ret
tilfalder Vermehren Senior, end Præmjen i den Neuhausenske
Konkurrence hans Søn. Hvor velgørende er det ikke at faa Øje paa
et Arbejde, paa hvilket man kan se, at det ikke er malt af Frk.
den eller den i hendes ledige Stunder, efter at hun siden sin
Konfirmation har faaet J Aars Undervisning i Stereometri paa Professor
Kleins Tegneskole! Ganske fraset hvad Projektet er som dekorativ
Komposition, er det som Maleri noget af det fornøjeligste, der
findes paa Udstillingen. Naturligvis er det efter denne Skitse lidt
vanskeligt at dømme om, hvorledes Springvandet vil virke i sin
rette Maalestok, og mellem sine virkelige Omgivelser; i hvert Fald
kan der ikke være Tvivl om, at Virkningen bliver livfuld og morsom.
Der mangler maaske lidt organisk Karakter i de Udyr, der krummer
sig frem over Kummens Sider, og der er vel nok et og andet at
rette paa Enkeltheder, naar Modellen udføres i fuld Størrelse,
— Tyrens ene Bagben hænger løst i Luften, uden Forbindelse med
Kroppen. — Men jeg anser det ingenlunde for beklageligt, om
Forskønnelsesforeningen foretrækker det nye Projekt for det gamle,
den berømte Kaalstok, — hvor vægtige Stemmer der end har talt
dets Sag, har det aldrig forekommet mig helt tilfredsstillende.
Derimod vilde det være i høj Grad beklageligt, om det Nyropske
Kaskadeprojekt for Amagertorv ikke gik i sin stille Grav; den
dygtige Mand, hvem det skyldes, vil være Kunstner nok til ikke
at sørge dybt over dets Død.

Et Strandbillede af Niels Skovgaard har en ret
besynderlig uensartet Behandling, — Luften er tung og Sandet let, —
men er dog et nydeligt og stemmningsrigt lille Billede. Et smukt
Landskabsstudie af Jerndorf!" giver os ikke Erstatning for, at han
som Portrætmaler — og han er vor bedste — er saa jammerligt
repræsenteret som ingensinde før. Det brogede og sikkert meget
maleriske Interiør, han har malt, er ogsaa blevet et ret tørt og
kedeligt Maleri.

Den danske Kunst synes paa Vej til at faa det Karaktertræk,
at den ikke blot er en Kunst, der maler for Dagligstuerne, men
ogsaa i en Udstrækning som i intet andet Jordens Rige maler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free