Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler Karl Madsen: Nogle Udstillingsindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Udstillings indtryk. 418
Dagligstuerne selv. For en Del skyldes det en sund og rigtig
Opfattelse af hvad vor Kunst bedst kan magte. Vi tør vistnok
smigre os med at være en sundt tænkende Nation. Men i
Forbindelse med denne rare Egenskab staar andre Egenskaber, som
det ikke er nær saa behageligt for den nationale Forfængelighed
at mindes, og som har bidraget deres til at give Interiørbillederne
en Overvægt i vor Kunst: den ægte danske Magelighed og den
ægte danske umandige Frygt for at blive udlet, hvad man ikke
bliver, naar man pænt holder Trup og forsigtig holder sin Fod
fra ensomme Veje, der fører mod Maal, den store bespottede og
frygtede Hob ikke forstaar eller ikke anerkender eller bare ikke
antages at ville billige. Mange Gange har jeg overfor Udstillinger
af dansk Kunst følt mig fristet til som et Motto at anføre den
skarpe Kritik af den danske Nation, en fint forstandig Iagttager,
Englænderen Molesworth, for 200 Aar siden har givet i sin ret
triste Beretning om Tilstandene i Datidens Danmark: »Slutteligt
vil jeg sige, at jeg aldrig har kendt et Land, hvis Indbyggere var
mere indbyrdes beslægtede i aandelig Henseende og stemmede
bedre overens. Der findes ingen overordentlige Begavelser eller
fremragende Dygtigheder, man ser ingen Entusiaster, ingen gale
Mennesker, ingen Idioter eller Sværmere; der er et vist, meget
mærkeligt Jævnmaal af Forstand hos dem alle; alle følger de den
jævne Fornufts slagne Landevej, og de har lige tilpas af den, de
skejer ikke ud hverken til højre eller til venstre«.
Der er paa Udstillingen i Aar mange net malte Interiører, —
endog af Debutanter, f. Eks. Holger Møller, — der er meget
faa, for hvilke man føler synderlig Interesse, naar det da ikke er
ens egne Vind ver, man genser i Malerierne. Til disse faa hører
først og fremmest Viggo Johansens nye Aftenbillede. Der er
ofte i de senere Aar en vis Uroens Aand i hans Farvegivning, en
vedholdende Interesse for Prismeskærets Brydninger, en Søgen
efter at faa Lys og Luft vibrerende efter impressionistiske Teorier,
noget, der undertiden giver det Udseende af, at han gaar
temmelig besværlige Omveje for at komme Naturen tæt ind paa Livet.
Der er ogsaa lidt af det i dette Billede, dog kun lidt; fraset en
temmelig tvivlsom rød Farve i Glorien om Lampen er det ogsaa
i Farve et af Johansens bedst lykkede Aftenbilleder. Billedet er
fortræffeligt i Komposition, nydeligt i Stemning, og der er
udmærket Luft og Rum i den hyggelige Stue. Figurkarakteristiken er
udmærket. Den skarpe Opfattelse og tro Gengivelse af Fysiogno-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
