Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Teaterindtryk.
Berøring med Stykkets Hovedinteresse. Da Augier her har lagt
saa megen Vægt paa Intrigen, leder han selv dem, der ellers ikke
bryder sig saa meget om en kunstfærdig slynget Handling, som
ikke er fine Kortspillere nok til at glæde sig over den Art drevne
Spil, til at maale Stykket med dets egen Maalestok. Denne
Episode forstyrrer den raske Gang i Partiet og forhaler dets
Gang. Naar denne Indvending lagt til Indvendingen mod Oberst
Guérins abstrakte Noblesse, som bringer ham til at optræde saa
voldsomt mod denne Fader, som vistnok er en slem gammel
Rævepels, men som dog hele Tiden har haft sin Stolthed,
Sønnens Vel for Øje — naar disse Indvendinger er gjorte, saa
har man Lov til at give sig hen i Mesterens prægtige Dialog og
skarpe Karakteristik. Der er næppe et overflødigt Ord, i al Fald
ikke et eneste, som ikke er et fuldt Udtryk for Karakteren.
Man kan tilgive en Digter mange Ofre paa Konveniensens,
paa Tidssmagens Alter i et Værks Komposition — har han
slaaende sande Menneskefigurer at vise os, kan han lade disse
Figurer tale saaledes, at man føler, at saaledes maa de, saaledes
kan ikke andre end netop de Figurer udtale sig, — ja saa har
Digteren naaet det væsenlige. Lad saa kun mange dramatiske
Kunsthaandværkere være ham overlegne i at låve Tømmerværket
Tusend Gange hellere ser jeg Augier end Scribe, tusend Gange
hellere læser jeg en ukomponeret Roman af Émile Zola end
Georges Ohnçts mønsterværdige »Dispositioner«.. Saaledes kaldte
man i min Skoletid Planerne til de danske Stile ... det blev
indskærpet os som det allervigtigste. »La fo.. rme, la fo.. rme«,
det er jo hvad Don Guzman Bridoison stadig indskærper Folk i
»Figaros Bryllup«.
Har end Augier taget Scribes Støvler paa for at vandre
over Scenen, saa er den poetiske Fantasi og den kunstmættede
Dialog Émile Augiers og ingen andens. Hatten af for den gamle
Mester!
Kvindeskikkelserne i Stykket faar Augier os ikke til at
fæste Lid til. De ere de staaende Typer, som vi ser gentagede i
det uendelige i Komedierne fra Scribes lige op til vor Tid: den
skikkelige Borgerkone fra »Bertrand og Raton«, den intrigante
Verdensdame fra »Mademoiselle de la Seigliére«, den elskelige
unge Pige, bag hvis Liljehud Slangesnildhed og Duefromhed gaar
op i en hellig Enhed. Den første, Madame Guérins Rolle, spilles
med flink Scenevanthed af Madame Granger; hun tager Applaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
