- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
455

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teaterindtryk.

455

paa det lidet troværdige Frembrud af Ventalenhed og poetisk
Kraft hos den forkuede Stakkel, der gør Oprør og rejser sig i
Vælde mod sin Mand, til hvis Slyngelstreger hun længe har tiet,
men som hun nu udtaler sin flammende Indignation over. Den
Slags Omslag vinder altid den store Masse af halvdannede paa en
Tilskuerplads, Folkekomediens bedste Støtter.

Madame Lecoutellier, den fornemme spekulerende og
intrigerende Kokette, havde en fortræffelig Tolk i Madame Pierson,
Hendes lette, spillende Overlegenhed i Konversationen, hendes
Snarraadighed, hendes Verdensklogskab, over hvilken et satirisk
Lunes Straaler spillede som Solen over en blank lsflade, var højst
fornøjelig. Denne Damefigur, som virker lidt forstyrrende under
Læsningen, interesserede ved den glimrende Fremstilling som et
middelm&adigt routineagtigt Musikstykke under en udmærket
Virtuoses overlegne Udførelse. Hun forstaar, den Dame, at lade
enhver Pointe komme tydelig frem uden mindste Understregning
hun forudsætter ikke, at Tilskuerne behøver Pegepind til
Forstaaelsen. Da Damens Planer glipper, er hun lige smilende,
lige overlegen; hendes Forundring over, at hendes Neveu og
hidtilværende Bejler Arthur er saa klog og saa ædel, angives kun
ved en kort Studsen og en meget talende Mine — saa slaar hun
straks og let over i sin sædvanlige Tonart, som om intet kunde
forundre hendes Verdenserfaring.

Englen Francine blev givet af Madame Barretta med
højhalset Dyd og himmel-stræbende Blikke, i Rollens Aand, med al
ønskelig scenisk Routine, men maa jeg bede om hendes Rosina
og bendes Suzanne. Det synes, som om Hævdsretten til en Rolle,
selv om dens Besidder baade i Aar er vokset fra den og i Talent
har vist sig langt betydeligere Opgaver voksen, respekteres lige
saa højt paa Théåtre français som paa visse andre Steder.

Laroche havde en udmærket Maske som det mislykkede
Geni Desroncerets. Den fine Profil, det glatragede Ansigt, de
blanke, urolige Øjne, den hvide Løvemanke, de nervøse, korte
Bevægelser, mens ban taler i langsomt Tempo og lader Slutningen
af sine Repliker distræt smælte hen i en sagte Hendøen, gav et
træffende Billede. Figuren er maaske ikke helt klar fra Augiers
Side, man véd ikke, hvor meget eller hvor lidt Ret Desroncerets
har til at ofre alt for sine Granskninger. Laroche vækker vor
Sympati for Opfinderens naive Egoisme og faste Tro paa, at hans
Opfindelse vil blive til Lykke for Verden, hans Fortvivlelse, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free