Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Herman Bang: Adelaide Ristori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499 Adelaide Ristori.
Men naar vi i et Par Scener har set Elisabeth som den
store Herskerske, er hele Resten af Dramaet kun en urimelig
Sum af Lidelser, Ristori ophober om sin Dronning.
Hun ser sig sveget af sin Elsker, Robert Essex, der
skænder hendes Majestæt overfor det hele Hof: Du Østens
Testalinde, skriger han, som mer end én Gang har ladet den
hellige Flamme slukkes paa Jupiters Trefod. Hun ser sig
omgiven af Oprør, vakt af den samme Essex, som hun maa dømme
til Døden: Død er han, klager hun, død, Robert, han, den
eneste, jeg har elsket — og mig er det, som har dræbt ham____
Man ser, at en Kvindes Hævn har dikteret disse Scener.
Ti naar Ristori vilde hævne Maria Stuart, kunde hun intet
udbænke opfindsommere eller grusommere end dette:
Denne Elisabeth skændede Maria for Bolerske, nu skændes
liun selv og af sin egen Elsker. Denne samme Elisabeth
underskrev Marias Dødsdom og hyklede Smerte — nu skal hun
underskrive en Dom, der faar hendes Hjærte til at krympe sig under
ægte Lidelser, som hun maa skjule, Roberts, sin Elskedes.
I Ristoris Studier over Elisabeth er som i en Sum nedlagt
■hele hendes Genis Energi.
Ti denne Dronning af England lever for Italienerinden,
-Øje i Øie staar de, og hun er hendes Dødsfjende, som har dræbt
-en Trosfælle. Det er en sand Gladiatorkamp mellem to Kvinder
— dette Spil.
Og Striden er haard, for Elisabeth er »stærk som Jærn«.
Og egentlig er det kun Alderen, den sene Alder, som mægter at
bøje hende. Men den faar hende saa ogsaa endelig knækket helt:
der bliver af denne Storhed ikke Sten paa Sten.
»Jeg har forsøgt,« skriver Ristori, »at anvende den yderste
•Omhu paa disse Scener, som man kan betragte som hele
Dramaets Epope — Bitterheden i alt delte, Svækkelsen af
enhver Kraft er den lange Indledning til et tungt og bedsk Farvel
til en Fortid, saa rig paa Magt–– Nu gaar hvert Fortrin, og
der bliver kun tilbage Samvittighedens Kvaler, som Dødens
Nærhed øger« ...
Ristori viser først Elisabeth som den, der er ældet og ikke
vil være ved det. Hun kæmper dens haabløse Kamp, hvis Ryg
Alderdommen rider og som ikke vil bøje sig. Hun er senil
bevægelig, taler og gaar med Oldinges Hast, der frygter Hvile,
fordi den er Falden sammen ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
