Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 528
nichtig— Statsregeringen kan derfor ingen som helst
Ret hidlede af denne Beslutning«. Og efter at Bismarck
havde faaet definitiv Udnævnelse til Præsident for Statsministeriet
sluttede han Landdagen med den Erklæring, at da Regeringen
formedelst Herrehusets Forkastelse af den fra Deputeretkamret
udgaaede Budgetlov maatte føre Regeringen »uden del i
Forfatningen forudsatte Grundlag«, maatte den paa sit Ansvar »indtil
en lovmæssig Finanslov var kommen i Stand, bestride de Udgifter,
som vare nødvendige til Opretholdelse af de bestaaende
Statsindretninger og til Befordring af Landets Vel, idet den nærede Tillid
til, at samme i sin Tid vilde opnaa Landdagens
Efterbevilling (nachträgliche Genehmigung)«.
Da man i Landdagens følgende Samling (Januar 1863)
spurgte Finanstministeren (Frh. v. Bodelschwingh), hvad
Betydningen vel kunde være af de sidstudhævede Ord, der ikke syntes
at have nogen forfatningsmæssig Mening, svarede han (den 28.
Januar), at det drejede sig ikke her om den »Efterbevilling«, som
Forfatningen (Art. 104) fordrede ved Budgetoverskridelser; om
saadanne kunde der jo ikke være Tale, »eftersom der intet Budgetc
var. »Altsaa, at støtte sig paa denne Artikel falder ikke
Regeringen ind«. »Den er sig imidlertid bevidst, at Udgifterne, netop
fordi de mangle det lovlige Grundlag, trænge til en lovmæssig
Sanktion. Det staar for mig utvivlsomt, at det skete ikke kan
blive retfærdiggjort derved, at Regeringen faktisk har gjort
Udgifterne og kun maaske siger: »De er gjorte og derved er ikke mere
at ændre«. Regeringen maatte tvært imod indstændigt andrage
paa, at Udgifterne bleve »prøvede og da vedtagne«. At
Regeringens Fremfærd ikke var »forfatningsmæssig« maatte indrømmes,
eftersom den ikke var forudset af Forfatningen; men den havde
været nødvendig; ti »naar en Budgetlov ikke kommer i Stand
(formedelst Uoverensstemmelse imellem Landdagens to Huse), rejser
Spørgsmaalet sig om, hvad der skal ske. At ikke derfor
Statsmaskineriet kan sættes i Staa, ligger udenfor al Tvivl, og det vil
heller ikke blive ventet, at Regeringen turde gaa med hertil; den
vilde da paadrage sig et utaaleligt Ansvar og vilde hidføre noget,
som vilde bringe Staten i Fordærvelse«.
Disse ministerielle Forklaringer saa at sige fra den
Bis-marckske Konfliktperiodes Begyndelse faa en ganske særegen
orienterende Betydning derved, at Bismarck halv fjærde Aar senere —
altsaa paa et Tidspunkt, da den med stærke Skridt nærmede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
