Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen. 550
og Slesvigs forskellige Stilling nationalt og statsretligt, paa den
anden Side Mægling mellem de beslægtede Folk.
Paulsen tog sit Udgangspunkt fra Lornsens Udtalelse om,
at de foreslaaede Forfatningsreformer vilde hæve »Slesvigholsten
til Tysklands mest blomstrende Provins«, og nedlagde Protest
mod denne Opfattelse, for saa vidt angaar Slesvigs nationale og
statsretlige Stilling.
Han paa visle med uigendrivelige Talstørrelser, at af
Slesvigs 330,000 Indvaanere talte endnu 185,000Dansk, men af disse
havde kun 110,000 dansk Kirke- og Skolesprog. Forholdet var
selv i den dansktalende Del blevet saaledes, at de dannede talte
Tysk, Almuen Dansk; i Byerne var Tysk fremherskende, paa Landet
Dansk; delvis — og endda kun i Landsbyskolerne — var dansk
Kirke- og Skolesprog bibeholdt; i alle Borger- og Latinskoler
lededes Undervisningen paa Tysk; Slesvigs Universitet laa i Kiel;
i hele Slesvig herskede tysk Rets- og Øvrighedssprog. I jævne,
maadeholdne Udtryk skildrer han, hvorledes ukloge og
tysksindede Regeringer havde overgivet dette oprindelig danske Land
til holstenske Adels- og Embedsmænd, hvorledes lidt efter lidt
løsnedes de Baand, der knyttede Slesvig til Danmark, hvorledes
alt var gaaet ud paa at forbinde Slesvig med Holsten, skille det
fra Danmark.
Vel var han klar over, at den dansk-slesvigske
Nationalfølelse den Gang ikke var stærkt udpræget, men lige saa sikker
var han paa, at den kun slumrede, ikke var uddød. Derfor søgte
han at vække sine Landsmænd, idet han mindede dem om, at
det Folk, som helt opgiver sine Fædres Sprog for et fremmed,
sønderriver sin inderste Livstraad: Fortidens Viser og Sagn
forstummer; selv Fædrelandet bliver paa en vis Maade fremmed for
et saadant Folk.
Han advarede mod at slaa sig til Ro med, at det danske
Folkesprog i Løbet af 500 Aar kun langsomt var veget tilbage
for det tyske. Der var Tegn, som tydede paa, at Fortyskningen
vilde gribe hurtigere om sig i dette Aarhundrede. Med et
Fremsyn, der skyldtes grundigt Lokalkendskab, spaaede han Angelns
snarlige Fortyskning, men stolede dog paa, at det danske
Folkesprog ikke vilde lade sig drive ud af den faste Stilling langs
Flensborgfjordens Bred.
Fra Folket vendte han sig til Regeringen med yderst
moderate Reformforslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
